Altmodisch EP
19-02-2009Jeg har tidligere skrevet om det danske band Altmodisch, men sidste gang drejede det sig om en musikvideo. Denne gang har jeg brugt ørerne og nærlyttet den Selvbetitlede Altmodisch-EP. Den er udgivet på det nye spændende pladeselskab Rust Music i starten af februar i år.
Kort om Rust Music
EP’en ‘Altmodisch’ bærer nederste i højre hjørne tallet 05 (Som ses på voveret foroven). Det er fordi det er den femte udgivelse på pladeselskabet Rust Music – så simpelt er det. Det er en fed detalje synes jeg, men jeg kan ikke rigtig redegøre for hvorfor. Pladeselskabet proklamerer på deres hjemmeside: “Rust Music udgiver remixes, liveoptagelser og sideprojekter.” og ” Vi satser på nicheproduktioner, som ellers ikke finder vej til plademarkedet.“. EP’en fra Altmodisch indholder ikke remixes eller liveoptagelser og den er ikke et sideprojekt, så Altmodische bliver altså betragtetsom en nicheproduktion. Det gør den interessant syes jeg og glæder mig til at følge pladeselskabet i fremtiden.
Om EP’en
Jeg er oprigtigt glad på bandets vegne for at de har fået muligheden for at udgive nogle sange på dette nye pladeselskab. Jeg bifalder ethvert pladeselskab, der udgiver musik, som ikke umiddelbart passer ind hos mainstreampladeselskaberne. Genren er indietronica eller electro-pop/rock. Ikke genrer jeg har beskæftigen mig meget med her på bloggen, men lovningen om nichemusik har vagt min interesse. her er mine beskedne tanker om musikken.
Først og fremmest har bandet en virkelig lækker gennemarbejdet og gennemtænkt lyd! Grundforståelsen af musik kommer, så vidt jeg kan høre, fra rockmusikkens traditioner, men Altmodisch formår at tilføre et hav at interessante nye elementer – Ikke kun elektroniske. Musikken er stemningsmættet og oprigtig rar at have i ørerne. De fire tracks er velproducerede og knivskarpe i kvaliteten. Der benyttes flittigt elektroniske elementer, samples og beats, men jordforbindelsen holdes hele tiden især med med guitar og trommer. De klanglige elementer i musikken er afvekslende, og nye lyde og instrumenter introduceres i hver sang. Mine tanker ledes hen på alt fra Sigur Rós til Radiohead og Kashmir.
Desværre må jeg sige at sangene stræber så meget efter at være stemningsfulde og malende at det gør helheden en smule kedelig. Jeg fornemmer tit et energisk potential i sangene, som aldrig forløses. Det er som om der bygges op til noget stort, som aldrig indtræffer og det er irriterende. Sangene mangler simpelthen spændingskurve, og når jeg ikke er opmærksom, glider musikken i baggrunden i mit hoved. Jeg efterlyser noget mere pumpende rockenergi – ikke hele tiden, men bare et skud energi ind imellem til at ruske lidt op i det hele. Når det er sagt er jeg faktisk meget begejstret for Altmodisch’ lydlige drømmeunivers og EP’en er neærmest perfekt til en sen aftentime, når man skriver blog.
Om navnet
Til sidst er der en bemærkning at knytte til bandets navn. “Altmodisch” er skam et dansk ord – det betyder “gammeldags”. Det er fedt synes jeg, fordi bandets lyd bærer så meget præg af de allernyeste elementer fra det elektroniske univers. Jeg læser det som en humoristisk kommentar til musikkens tilbøjelighed til at bevæge sig i mode-mønstre, der hele tiden griber tilbage til retro-lyd. Man kan også se det som en manifestation af en tendens i musikken, til at dyrke det nyeste nye, men holde fast i det gamle. Jeg ved ikke om jeg har fat i noget, men et skægt navn er det!
Læs også:
Tags: Altmodisch, Rust Music
