AVE – om en koncert og et brev

En repræsentant fra det kunstneriske fynske rockband AVE, sendte mig forleden en mail, med nyheden om at AVE åbner SPOT festivalen ledsaget af Odenses symfoniorkester og Herning drengekor. I sig selv en spændende nyhed. Jeg skrev tilbage og spurgte om han kunne sende mig noget materiale jeg kunne lytte til. Jeg fik svar fra en anden repræsentant for bandet, der kvitterede min store begejstring ved at love mig en CD. Den har jeg så modtaget i går i et brev. Et brev, der i sig selv er så fint, at det fortjener omtale.

AVE bevæger sig stadig i undergrundens skygger i det danske rocklandskab, men det er øjensynligt ved at ændre sig. At åbne SPOT festivalen er nemlig ikke en lille begivenhed, og slet ikke når man er i så fint selskab. Jeg må med det samme tilstå at jeg synes det er umådeligt spændende, når man blander virkemidlerne i musik,som f.eks. ved at invitere en symfoniorkester med på scenen. Jeg vil bestemt være at finde til koncerten på SPOT med en fadøl og en operakikkert! – læs mere her.

www.bandbase.dk/ave/

Jeg agter at vende tilbage, med nogle nærmere tanker om selve musikken, når jeg har haft tid til fordybelse. EP’en “Follow your Saint”, som jeg har fået tilsendt, er allerede i rotation på hjemmestereoen, og selvom den er udgivet helt tilbage 2006 håber jeg den kan tegne et billede. Rygterne siger at AVE er klar med et debutalbum senere i år og muligvis med en liveoptagelse fra den omtalte koncert.

Anmeldelse af et promo-brev

Her vil jeg også lige gøre opmærksom på det brev jeg fik albumet i. Jeg har fotodokumenteret det, så læseren kan dele lidt af min fornøjelse. Det er altid fedt at få tilsendt et promo-brev med musik, man glæder sig til at høre, men dette brev var en oplevelse i sig selv.

Først og fremmest var selve det papir det er lavet af lækkert – groft og rustikt. Hertil kommer den fede detalje med seglet. Brevet var som det ses, forseglet med et ægte mørkerødt laksegl, stemplet med bandets elegante logo. Jeg ved godt man “ikke må dømme en bog på omslaget”, men overfor dette Japanerne et ordsprog, der siger “Først spiser man med øjnene og derefter med munden (I dette tilfælde: ørerne)”. I disse digitaliserede Itunes- og TDC PLAY-tider, var det virkelig en oplevelse at det var en oplevelse at modtage denne promo. Som respondent på denne markedsføringsstrategi må jeg således indrømme, at jeg var den ideelle modtager.

 

 

 

Tags: , , ,

2 Responses to “AVE – om en koncert og et brev”

  1. Martin Green Says:

    De er noget helt specielt. Jeg skrev faktisk om dem på min blog i går. Er dog lidt misundelig på det flotte brev.

  2. Bloggen krydser sine spor - en Video fra AVE | ORGANGRINDER Says:

    [...] hedder “If Ever Any Beauty”. Bandet har jeg for nyligt omtalt her på bloggen: “AVE om en koncert og et brev” . Videoen er både flot og professionel og fortæller i løbet af sine knap fire minutter en [...]

Leave a Reply