Nu er de her! Vuggevise-versionerne af alle de store rock og pop-klassikere. Perfekt til den musikglade far eller mor, der er allergisk overfor smølfehits, børne-melodigrandprix og Jonas brothers. Med Rockabye Baby! slår du hele to fluer med et smæk. Du kan påvirke dine børns musiksmag i en positiv retning mens de sover og du kan holde ud at være i lokalet når dit barn hører musik.

Hvis du tror at min ironiske tone betyder at det er noget jeg finder på, tager du fejl. Pladeselskabet Rockabye Baby! eksisterer og har udgivet en serie på 46 albums, med søvndyssende fortolkninger af kendte pop og rock-numre. Fra Madonna og Björk til Metallica og Kanye West. Der er noget for enhver smag (og meget for min).

Albummene, hvoraf de fleste kan høres på Spotify, løser to væsentligt problemer i min hverdag: 1.) De gør markant sjovere at høre musik sammen med min søn og 2.) De giver mig mulighed for at præge min søns musiksmag med nogle af de melodier jeg holder allermest af, inden han ukritisk og sårbar overfor gruppepres og aggressive markedsføringsteknikker, slippes løs i mainstreamkulturen som egenrådig forbruger.

Og nej, der er ikke tale om et billigt samlebåndsprodukt. Folkene bag fremstår som mere end snedige købmænd, der har øjnet en chance for at tjene penge på dumme musiknørder som mig. I de fleste sange skinner respekten til musikken igennem og nogle af fortolkningerne er ligefrem spændende. Den ægte vare er selvfølgelig bedste, men det er sgu svært at få ungen til at sove når man hører AC/DC – som jo skal høres højt.

Testen

Tidligere i dag fik jeg lejlighed til at teste musikken, da min søn skulle have sin formiddagslur. Jeg varmede op med et par sange fra Lullaby Renditions Of Metallica og spillede derefter hele Lullaby Renditions Of Radiohead. Det var effektivt! Ikke alene faldt min søn hurtigt i søvn, men jeg måtte også give efter og tage en halv time på øjet. Vi vågnede begge af os selv, da musikken sluttede små 40min senere. Friske og velstimulerede. Selvom det kun er et par timer siden eksponeringen, synes jeg allerede, jeg kan mærke en forbedring i min søns musiksmag.

Se mere på rockabyebabymusic.com

Jeg har lavet en playliste på Spotify med 83 udvalgte vuggeviser, som jeg har tænkt mig at spille for min søn, når han skal sove.

Jeg vil ikke belæmre læseren med for mange unødvendige analyser, perspektiveringer eller vurderinger af Alabama Shakes. Det kræver ikke et trænet øre at placere bandet genremæssigt – eller geografisk for den sags skyld (Altså ud over at de afslører deres oprindelse i deres bandavn). De fire medlemmer hedder: Brittany Howard, Heath Fogg, Zac Cockrell og Steve Johnson. Det er klichefuld på den fede måde.

Nu kommer det måske til at lyde, som om jeg gør grin med bandet og det skal jeg heller ikke sige mig helt fri fra, men jeg er også begejstret. Meget begejstret. Musikken er uhyre nem at gå til, men også veludført, energisk og fyldig. Nerven, hvis jeg må beskrive det med så abstrakt en term, skinner igennem fra første akkord og det er efterhånden sjældent, at jeg personligt har den følelse med et band.

alabamashakes.com

“The Rifle’s Spiral” er åbningsnummeret på The Shins nyeste album Port of Morrow der udkom tidligere i år. Et album jeg der har fået en del afspilninger herhjemme. Det er både et godt nyt album og et trygt musikask univers at vende tilbage til. Jeg er vel sådan en slags fan.

Videoen er ikke revolutionerende. Det behøver de ikke være hver gang. Den er flot og passer godt til The Shins stil, til sangen og ikke mindst til bloggen her.

Hør hele Port of Morrow på Spotify

Jeg har tidligere anbefalet Father John Misty her på bloggen. Jeg har også ofte skrevet om, nævnt eller refereret til Fleet Foxes. Og ja, der er en grund til at jeg nævner de to sammen.

Drivkraften i Father John Misty er en skægget fyr ved navn Josh Tillman. Han er tidligere trommeslager i Fleet Foxes. Josh har allerede udgivet egne albums under navnet J. Tillman, men overgår klart sig selv i Father John Misty. Fortiden i Fleet Foxes spøger i FTM’s musik, men den er også helt sin egen. Der er masser af akustisk guitar og folk-inspirerede kor-arrangementer – helt som man kunne forvente – men Tillman bryder flere gange med den skabelon til fordel for en mere rocket, blueset og til tider ligefrem country-inspireret lyd. Det fungerer godt!

Herunder kan du streame hele det kommende album “Fear Fun”.

fatherjohnmisty.com

Musik-streamingtjenesten Spotify, som jeg ofte linker til, når jeg skriver om musik, har netop lanceret noget smart. På deres hjemmesiden stiller de nu et simpelt lille redskab til rådighed, der gør det muligt at labve indlejringskoder til sange, albums og playlister, som f.eks. kan indsættes i et blogindlæg som dette. Hvis du ikke forstår havd det betyder, skal du scrolle ned og se de fire eksempler jeg har indsat (God musik også selvfølgelig). Der kræver at du har Spotify installeret på den enhed du læser indlægget fra og er logget ind, men så kan du også høre sangene direkte her fra bloggen.

Jeg har indsat sangene “Brains” med Lower Dens, “Up On high” med Daniel Rossen, albummet “Le voyage dans la lune” med Air og playlisten “Torbens  totusindeogelleve top-tracks”.

For at gøre det samme på din egen blog skal du blot følge  disse tre nemme trin.

Tak Spotify!

Simian Mobile Disco udgiver albummet Unpatterns d. 14. maj i år (2012). Den britiske DJ-duo er i løbet af sine sidste to udgivelser blevet et kendt og anerkendt navn på den elektroniske scene verden over. Deres musik er klub-egnet, men har også fundet en plads i mit hjerte. Måske fordi duoen bruger mange analoge indspilningsteknikker i studiet – ikke at der er noget galt med de digitale.

I videoen herunder er det den visuelle æstetik jeg er tiltrukket af. De simple former, farver og bevægelser er ophidsende ikke-ophidsende. Det supplerer musikken optimalt og skaber en tidsløs stil.

Der er to klichefulde, men sande moraler at hente i det: 1.) “Less is more” og 2.) “Keep et simple stupid” (Også kendt som KISS-metoden). Det var der mange, der kunne tage ved lære af.

simianmobiledisco.co.uk

Bloggen her må godt gå ned i tempo når jeg har travlt – og det har jeg for tiden – men den må ikke dø! Derfor nærer jeg den lige hurtigt med en charmerende indie-folk-natur-dukke-musikvideo fra britiske Keaton Henson. Jeg er klar over at vi for tiden bevæger os hastigt ind i foråret – både mereroelogisk og mentalt – og at ugens store temaer har været sol, varme og jævndøgn, men derfor kan man godt glæde sig til, eller mindes, efteråret. Det må være logikken bag videoen her, der blev offentliggjort for få dage siden og som tydeligt gør brug af en jordfarvet efterårsæstetik.

Keaton Henson @ Spotify

keatonhenson.com

Keaton Henson @ WiMP

At skrive en musikblog er under tiden så prætentiøst et foretagende at jeg får nok. Jeg har danset om emnet i et par dage. Tænk over hvordan jeg fik lysten tilbage til at blogge efter en periode, hvor jeg har fået for meget af mig selv. Så fik jeg pludselig den ide at pille mig selv ned. Det gør man sgu for sjældent. På den måde kunne det være jeg i protest fik lysten tilbage.

Jeg trådte et skridt udenfor mig selv og begyndte at tænke over hvad jeg kunne skrive eller gøre for at få mig ned fra min høje hest. Det tog heldigvis ikke lang tid. Jeg behøvede bare at tage et ærligt kig rundt i hjemmet. Overskriften gav hurtigt sig selv. “Ting jeg for alvor værdsætter efter jeg er fyldt 30″.

Her er listen:

1. Ro i bussen
2. Opbevaringsbokse til mad
3. Brunsviger
4. At stå tidligt op
5. At få noget ud af morgenen
6. Vejrudsigter
7. Hinbærsnitter
8. Krimi-serier
9. Varmt fodtøj
10. Ordentligt værktøj
11. Waleskringle
12. Bukser uden hængerøv
13. Altid at have en køkkenelastik i nærheden
14. Lokalnyheder
15. Chokoladetrekanter
16. At gå tidligt i seng
17. Mazarintærter
18. Tandstikker
19. Fugle og træer
20. Smørstang
21. Tapetprøver
22. Spadsereture i rask tempo
23. Åbning af nye dagligvarebutikker i nærmiljøet
24. Lagrede ting
25. Flødeskum
26. Min hårpragt
27. Gammeldags æblekage
28. Kolde pilsnere når jeg har gjort det selv
29. At gøre det selv
30. Gule ærter
31. Sutsko
32. DR K
33. Daggry
34. Bagerens betændte øje
35. Gennemsnitlighed
36. Velovervejede beslutninger
37. Bedstefars skæg
38. Kiks og rødvin
39. Boligmagasiner
40. Jes Dorph-Petersen
41. Selvironi
42. Møbelsko
43. At tale med mig selv

Listen vil muligvis blive opdateret næste gang jeg har lignende behov.

Videoen er der ikke så meget at sige om. Den er allerhøjest acceptabel. Til gengæld er jeg smaskforelsket i musikken. Jeg glæder mig meget til at høre det kommende album Nootropics fra Lower Dens, der udkommer d. 1 maj.

Lower Dens @ Spotify

Fixers er fra Oxford i England – Universitetsbyen hvor også Radiohead blev dannet for mere end 25 år siden. Musikmagasinet NME har betegnet musikken som en avant-garde version af Beach Boys.  Wikipedia betegner genren som psykedelisk pop og selvom jeg ikke er den store tilhænger af genrebetegnelser, synes jeg det er meget sigende. Tidligere på måneden blev Fixers offentliggjort som opvarmningsband for Kaiser Chiefs. Jeg håber at disse informationsfragmenter kan være med til at tegne et billede af musikken (Burde det ikke hedde “spille en sang om”…?).  Sangen er god, energisk, velproduceret og hvis ikke direkte iørefaldende, så spækket med vanedannende hooks. Videoen er mærkelig og ironisk og det kan man godt blive lidt træt af, hvis man læser bloggen her jævnligt, men gi’ den lige en chance alligevel.

Fixers udsendte EP’en Imperial Goddess of Mercy i 2011 og udgiver, i følge deres hjemmeside, debutalbummet We’ll Be the Moon d. 3 marts 2012.

fixerstheband.com

Fixers @ Spotify