Forleden blev jeg ringet op af en journalist fra avisen Urban, der gerne ville høre min mening om DRs nye radiokanal P6 Beat. Den var jeg selvfølgelig mere end villig til at give hende. Jeg har selv skrevet i rosende vendinger om kanalen her på bloggen.
Jeg tillader mig at dele den i en affotograferet version. Det gør mig nemlig både stolt og glad at jeg tituleres som musiknørd. Om det er fortjent vil jeg ikke gøre mig til herre over.
-
-
Jeg har ingen anelse om, hvad det betyder, men festligt ser det ud…
Således prydede Jethro Tull deres album “Too Old Too Rock n’ Roll To young Too Die” fra 1976
Se mere på Wikipedia
.
Således prydede de engelske post-punkere XTC deres andet album “Go 2″ fra 1978.
Læs mere om det på: wikipedia.org/wiki/Go_2
Nogle gange siger et billede meget mere, end man nogensinde kan få ned på skrift. Selv når det er en karikatur. Jeg vil derfor spare på tasterne i dag og lade Wulffmorgenthalers avisstibe fra Politiken i dag, tale for sig selv. Ud over at finde den utroligt morsom, synes jeg denne stribe siger noget meget klogt om populærmusikken.
En repræsentant fra det kunstneriske, fynske rockband AVE, sendte mig forleden en e-mail med den nyhed at AVE, ledsaget af Odenses symfoniorkester og Herning drengekor, skal åben SPOT festivalen . Jeg skrev tilbage og spurgte om han kunne sende mig noget lytte-materiale. Det modtog jeg i går i et brev. Et brev, der er så fint, at det alene fortjener omtale.
AVE bevæger sig stadig i undergrundens skygger i det danske rocklandskab, men det er øjensynligt ved at ændre sig. At åbne SPOT festival er ikke en ubetydelig begivenhed og slet ikke når man er i selskab med et drengekor og et symfoniorkester. Jeg synes det er spændende, når man blander virkemidlerne i musik, som f.eks. et rockband og et symfoniorkester. Jeg vil således være at finde til koncerten på SPOT med en fadøl og en operakikkert! – læs mere her.
Jeg vender tilbage med et separat indlæg om selve musikken, når jeg har haft tid til fordybelse. EP’en Follow your Saint, som jeg har fået tilsendt, er allerede i rotation herhjemme og selvom den er udgivet helt tilbage 2006, håber jeg den kan tegne et billede af musikken. Rygterne siger at AVE er klar med et debutalbum senere i år og muligvis med en liveoptagelse af den omtalte koncert.
I dette indlæg vil jeg gerne dvæle lidt ved selve det brev jeg fik albumet tilsendt i. Jeg har fotodokumenteret det, så læseren kan dele lidt af min fornøjelse. Det er fedt at få tilsendt et promo-musik man godt kan li’, men i dette tilfælde var brevet en oplevelse i sig selv.
Brevet var først og fremmest lavet af lækker, groft og rustikt papir. Det var forseglet med et gammeldags, mørkerødt laksegl, stemplet med bandets logo. I Danmark siger man, at man ikke må dømme en bog på omslaget, men i Japan siger man at man først spiser man med øjnene og derefter med munden (I dette tilfælde: ørerne). I disse digitaliserede Itunes- og TDC PLAY -tider, var det en derfor en spændende oplevelse at modtage denne type promo-CD. Jeg må derfor tilstå at jeg var den perfekte modtager til denne markedsføringsstrategi.
-
Der er en tid til alvor og en tid til sjov. Musik er vigtigt og bør tages alvorligt, men med alvor alene kan man ikke kommer man aldrig nogen steder. Det er også vigtig for mig, ikke at fremstå alt for selvhøjtidelig og kedelig. Jeg har fået det råd, at jeg skal bløde bloggens megen tekst mere op med visuelle blikfang, så det vier dette indlæg sig til.
Ukulelen er et instrument jeg holder meget af og det vil jeg lade komme til udtryk. Nyd billedgalleriet i det lille instruments ære.
