Musisk dekonstruktion?

Når jeg skriver det går jeg ind i en mere kompleks udlægning af hvad jeg mener om musikalsk æstetik. En udredning et kort blogindlæg som dette ingenlunde kan rumme. Jeg mener (Og du er velkommen til at mene noget andet) at æstetiske musikalske oplevelser altid opstår i et spændingsfelt imellem det velkendte og det ukendt – imellem det forståelige og det kritiske. Jeg mener imidlertid ikke at sande æstetiske oplevelser er den eneste grund til at høre musik.

Musik har mange egenskaber. Det kan skaber genkendelse og association, det kan underbygge en fællesskabsfølelse, det er ofte meget identitetsskabende hos de kulturer det florerer i og musikens tekstindhold kan mere eller mindre direkte, kommunikere et budskab til modtageren. Grunden til at jeg finder nydelse i disse to videoer har ikke noget med disse at gøre. Jeg finder ikke musikken særligt vellydende, den minder mig ikke om noget bestemt, jeg kender ikke og har et forhold til kunstnerne og jeg kan ikke forestille mig at lytte til det samme med mine venner, men de udfordrer mig! De får mig til at forholde mig til hvad musik er og kan være. De bruger nemlig begge et simpelt kneb. De tager musikken ude af sine vante kontekster og stiller indirekte et kritisk spørgsmål – Er dette også musik? Jeg tør ikke love at du får den samme oplevelse ud af dem og jeg vil heller ikke påstå at de er repræsentanter for ægte æstetiske oplevelser og måske får du iøvrigt noget ud af dem på et helt andet niveau, men et er sikkert – de er spændende nok til at fremprovokere al denne tekst fra min hånd …

Et velkendt instrument?

“Hvad sker der lige for den video?”, tænker du måske. Til det er mit svar: lad være med at tænk! Bare overgiv dig til oplevelsen. Blandingen af gennemført 60’er-nostalgi, Ananda Shankars karakteristiske og helt unikke blanding af moog og citar og den smagsløse brug af photoshopping og billige overgangs-effekter i videoen skaber en transcendent æstetisk oplevelse. Hvor har denne video dog været henne hele mit liv!

Det er ikke hver dag jeg poster noget på bloggen her, men den skal ikke dø! Jeg nyder at have et æstetisk sted på nettet, midt i en hverdag med meget kontorarbejde. Derfor forsøger jeg at skabe et æstetisk frirum. Denne video eller allerede blevet postet på rigtig mange blogs, men den holder fanme også!

Det er ikke første gang jeg skriver om Modest Mouse og det bliver heller ikke sidste gang! Deres musik og især deres videoer inspirerer mig enormt og jeg håber de kan gøre det samme for dig. Her er således videoen til sangen “The Whale song”.

Hvis du gerne vil læse de linjer, der stjæler den tid jeg burde bruge på siden her, skal du besøge bloggen making-waves.dk. Det er en selvhjælps-blog, der knytter sig til min virksomhed YourWaves. Dens mål er at forsyne musikere med gode råd, vejledninger og inspiration til hvordan de laver støj i det nye internetdominerede medielandskab.

Musikparlamentet er en forening, der arrangerer koncert- og debatarrangementer for musikbranchen og andre musikinteresserede. Målet er at sætte fokus på nye ideer, nye samarbejder og at skabe et forum hvor branchen kan mødes i et konstruktivt ærinde. Vi ønsker kort fortalt at gøre en forskel i dansk musik.

Indtil nu har vi satset mest på debatter i det fysiske rum, men efter et succesfuld første år, vil gerne udvide vores virke og inddrage cyberspace. Vi søger derfor en skrivekyndig person til at varetage opgaven som blogskribent for Musikparlamentet. Bloggen er sat op og klar, og vi mangler nu blot en tændt blogger til at varetage hvervet.

Har du en kritisk journalist i maven og brænder du for musik og musikbranche? Har du ordet i din magt og ynder du at formidle? Så er du muligvis det nye medlem vi søger til Musikparlamentet.

Hvad indebærer arbejdet?

• At skrive om Musikparlamentets arrangementer, både optakter inden og analyser efter.
• At holde debatten i live i cyberspace imellem arrangementerne, ved at svare på kommentarer og perspektivere.
• Researche og skrive indlæg, der relaterer sig til parlamentets arbejde og visioner.
• Deltagelse og engagement i musikparlamentets arbejde.

Hvad får du ud af det?

• En fast skare af engagerede læsere. – Blogindlæggene vil blive bragt på Bandbase.dk og musikparlamentet.dk
• Øvelse, rutine og erfaringer ud i blogging og webbaseret tekstarbejde.
• Feedback på dit arbejde fra de engagerede folk i og omkring musikparlamentet.
• Adgang til Musikparlamentets store netværk af samarbejdspartnere, venner, deltagere og fans fra musikbranchen.
• En mulighed for at øge dit kendskab til musikbranchen og en unik chance for at arbejde kritisk med musikken i Danmark.
• Flot fyld på cv’et!

Hvad skal du kunne?

• Skrive fejlfrit og læsbart.
• Iinteressere dig for musik og musikbranchen og gerne have et kendskab til emnet i forvejen.
• Have tid til at skrive indlæg mindst to gange om måneden og helst oftere.
• Have alment kendskab til It og tekstbehandling og gerne erfaring med html web-layout.
• Arbejdet foregår på frivillig basis.

Se mere om musikparlamentet her på musikparlamentet.dk

Ansøgningen sendes til Torben@yourwaves.dk senest mandag den 14. september 2009.

Cover by Cecilie Heering

Sensommerens store danske hit på lirekassen i husholdningen Organgrinder bliver utvivlsomt det kommende album ”songs” fra danske Cody. Jeg er så heldig allerede at have fået tilsendt en kopi af skiven fra mine venner hos Slowshark Records og den har kørt i A-rotation lige siden.

Jeg har tidligere skrevet i rosende vendinger om Cody, da bandet udgav deres selvbetitlede EP ”Cody” i starten af 2009. Den trendy folk-ensemble har imidlertid overgået sig selv på deres albumdebut! Stilen, sangskrivningen og produktion er blevet rendyrket og mine ører synes at fortælle mig, at bandets musik nu har nået internationale standarder. Jeg håber oprigtigt for Cody og for hele Danmark, at det store udland vil få øjnene op for deres talent og potentiale. Stilen er stadig rolig, organisk folk-rock-amerikcana. Hele oplevelsen har air af en jordnær forståelse for selve roots-musikkens inderst væsen.

Jeg har nemt ved at lade rosen løbe af sted med mig, når jeg sidder og lytter til fed ny musik og jeg har forsøgt at mane mig selv til ro, men det er svært at finde noget negativt at skrive om Cody på nuværende tidspunkt. Jeg håber bandet formår at holde fast i nerven og spændingen i  musikken og hvis de endda formår at finpudse stilen yderligere, ser jeg uanede muligheder forude.

Ps.

Jeg har allerede oplevet Cody på både Spot og Roskilde og vil blot gære opmærksom på at bandet på live-siden, bestemt også er værd at opsøge.

… En rask istid, var selvfølgelig ikke nok til at gøre det af med den irske elg. Den var et standhaftigt og stærkt dyr, der kun havde hånlige fnys til overs for lidt is og sne. Efter 60.000 år med istid, kunne elgen atter boltre sig i det irske landskab.

De mange år med is og sne havde imidlertid haft en stor effekt på jordbunden i Irland. Irland, der før var et åbent landskab ligesom Island og Færøerne, havde efter istiden fået bedre vækstbetingelser for større planter og træer. I løbet af de næste 50.000 år voksede tætte skove op på den grønne ø. Hvor der ikke var træer, sprang store buske og tætte krat frem.

Forstil dig nu den store elg omgivet af vildt-voksene træer og bevoksning. Med et giver på størrelse med en varebil var skoven helt og aldeles ufremkommelig. De elge, der vovede sig ind i skovene kom aldrig tilbage og resten blev stuvet sammen på de få stykker goldt klippeland, der ikke tillod den nye fauna. Den irske elg led herefter en lang og pinefuld undergang indtil for ca. 100.00 år siden, hvor den sidste stolte mastodont bukkede under for sulten og lagde sig skamfuld til at dø.

Hvad har det nu med musik at gøre? Det er simpelt. Jordbundsforholdene i musikbranchen har ændret sig og det betyder at ikke alle kan færdes der længere. De, der før førte sig frem som konger og kæmper har mistet deres ideelle habitus og vil før eller siden uddø, hvis ikke de tilpasser sig det nye terræn. Mindre, hurtigere og mere agile aktører klarer sig bedre i det nye landskab, ligesom skovene i Irland hurtigt blev beboet af mus, egern, ræve og andre små dyr. Det samme er ved at ske indenfor musikken. Alt er forandret og alt vil ændre sig. De aktører, der før havde de bedste levevilkår må kæmpe for overlevelse og ny aktører vil melde sig på banen.

Måske er den såkaldte ”krise” i musikken blot en barsk istid og musikken vil blomstre igen på den anden side og måske er et nyt landskab allerede en realitet. – Jeg vil lade det være op til læserens egen fortolkning af billedet at gætte på.

OBS!:
Historien er udtryk for min personlige gætterier og påfund og støtter sig kun løst til fakta. Se mere her.

Den irske kæmpeelg var over to meter høj og havde et gevir, der fra spids til spids målte næsten fire meter. Geviret vejede i sig selv op imod 40 kg. Kæmpeelgen var Et prægtigt dyr, der led en ond og ironisk skæbne. Og ja! Der er god en grund til at fortælle historien om den irske kæmpeelg på en musikblog, men den vil jeg vente med at afsløre til senere. Først må vi tegne et billede af de omgivelser, de irske elg levede i.

Kæmpeelgens art fødtes for omkring 200.000 år siden. På det tidspunkt var Irland et fladt landskab med mægtige åbne græsgange og grønne sletter. En perfekt evolutionsplads for et dyr, der slog alle rekorder indenfor hovedprydelser hos landlevende pattedyr. Hannerne duellerede og imponerede hunner med deres potente gevir og i 70.000 år åndede alt fryd og idyl for det store dyr. Kæmpeelgen regerede Irlands, som en stolt konge.

Men et skæbnesvangert efterår for godt og vel 130.000 år siden startede en vinter, der ikke holdt op i foråret. En barsk istid hærgede den nordlige hemisfære i 60.000 år. Det var begyndelsen på enden for vores kronede venner.

Fortsættelse følger…

OBS!:
Historien er udtryk for min personlige gætterier og påfund og støtter sig kun løst til fakta. Se mere her.

-For ikke at efterlade læseren helt uden musisk indhold og for at fejre det nye udseende, får i lige min blip.fm-playliste fra weekenden . Enjoy!