Alle indlæg er importeret fra det gamle organgrinder, men hvis du vil læse gamle kommentarer eller bare opleve forskellen imellem en blog-skabelon fra one.com og den nuværende WordPress-blog, så kan man stadig besøge den gamle på www.old.organgrinder.dk
Tak for alle besøgene.
Organgrinder følte sig utilpas i sine gamle omgivelser og er derfor flytte i nye kasser og tabeller. ved at implementere det geniale open source blogging-system “wordpress” åbner der sig nu en helt ny verden for bloggen.
Skriv til misinfo (@) organgrinder (.) dk
Om at lillebitte Danmark er musikalsk selvforsynende.
I anledningen af ‘spil dansk dagen’ har min radio, i mange af dagens timer, været tunet ind på DRs P3. Jeg ville lave et eksperiment. Jeg ville se, hvad der kom ud af, at DR pålagde alle sine studieværter kun at spille dansk musik. Sagen vækkede adskillige interessante spørgsmål:
I. Besidder dansk populærmusik en særlig lyd eller stemning, der stråler igennem, når det ikke blandes med udenlandsk musik?
II. Kan den danske musik tåle at stå alene?
III. Er det godt eller skidt, at den danske popmusik blandes med den udenlandske til hverdag?
Hertil må jeg konkludere, at ja, det var en helt anden oplevelse at høre radio i dag! På trods af stor indflydelse udefra har dansk musik altså overlevet – blandt andet fordi den, generelt set, har sin helt egen stil. Hvad der kendetegner lyden, er svært præcist at ramme, men ord som intelligens og legesyge dukker op. Dansk musik kan sagtens tåle at stå alene, i hvert fald en enkelt dag om året. Indflydelse fra det enorme udland ville være vanskeligt – og tåbeligt – at holde ude fra kroppen, og så længe dansk musik er så vel rustet til at leve sit eget liv, er der ingen fare på færde. Selvom der kommer lækkerier til fra andre lande, som musikerne i Danmark lader sig inspirere af, er vi musikalsk selvforsynende! Faktisk kunne jeg personligt ønske mig langt flere ‘spil dansk dage’ i løbet af året.
Initiativet bag dagen, der hvert år finder sted sidste torsdag i oktober, kommer fra KODA og skal skærpe fokus og interesse omkring den danske musikscene. Læs mere om dagen her.
Hvis du ikke har hørt radio i dag, kan du bladre i P3s playlister her og vurdere om du er enig – eller uenig – med mine udtalelser.
Så er der nyt fra Country-musikkens genopfinder, den alsidige og smågeniale Ryan Adams. Denne gang er han tilbage med The Cardinals der er backingband på ca. hvert andet album af de mange udgivnelser fra Ryan Adams. Denne gang har The Cardinals fået en central placering idet albummet kommer til at hedde Cardinology. Måske er det Adams måde at anerkende bandets indsats både i studiet og på turneer igennem årene. For nylig udlånte Adams også bandet til Willie Nelson på albummet “songbird”, der også blev produceret af Adams.
Alle 12 sange fra Cardinology kan i øjeblikket høres på facebook: http://apps.facebook.com/ilike/artist/Ryan%20Adams
Stilen afviger ikke påfaldende fra Ryan Adams vanlige stil, men har en mere fyldig og rocket lyd end f.eks. “Gold”, “Love is Hell” og “29″.
Hvis din tid er for sparsom eller dit internet er for langsomt og du kun har tid til et par enkelte sange, så vil jeg fremhæve det rå rockede Magick, det indierockede Crossed out name og Sink Ships.
Hvis du ikke ved, hvad du skal udfylde søndagens stilhed med, er de her sange et rigtig godt bud!
Læs min anmeldelse af “New Speak” fra The State The Market And The DJ fra Diskant.dk
The State, The Market And The DJ kan ikke nemt sammenlignes med noget andet dansk ensemble denne anmelder kender til. Faktisk er det svært at referere entydigt til noget andet band. Der er selvfølgelig tråde over Atlanten og tilbage i tiden. Man fornemmer nogle af fortidens store folk-stjerner som Woody Guthrie og det legendariske Crosby, Stills, Nash & Young i musikken – hvilket jo aldrig er et dårligt sted at hente sin inspiration.
Der er tale om fine uoverdrevne kompositioner, der bæres af Erwin Thomas sjælfulde stemme. Sangene er intelligent opbygget og selvom stilen er simpel, bliver det aldrig banalt. Sangene bevæger sig ofte fra det spinkle, skrabede og upompøse lydbillede over mere storladne korarrangementer med strygere.
Der er tale om et fremragende album fra et meget interessant nyt dansk band. Og hvis man tror, at det er produktionen, der skaber SMD’s gode lyd, tager man fejl. Bandet emmer af samme sjæl og melodiske velklang live. Jeg vil personligt se frem til at følge SMD’s karriere.
Læs hele anmeldelse fra Diskant.dk her
Med særlig fokus på the Electronic Wind Instrument
EWI
Organgrinder.dk forholder sig som regel meget kritisk overfor de store mainstreamkunstnere, men Leonard Cohen slipper nemt igennem nåleøjet her. Det er snart et halvt århundrede siden Cohen var et nyt eksperimenterende, radikalt og ukendt navn – Leonard Cohen har dannet skole i at danne skole, men alligevel besidder jeg personligt en nærmest sjælelig begejstring over hans musikalske livsværk.
Det er ikke alle musikere, der lader sig fordærve og korrumpere af “money and fame”! Cohen synes således at have holdt jordforbindelsen til sin kunstneriske kærne igennem alle årene. Jeg er selv forholdsvist ny i Cohen-kulturen, men allerede nu er Cohen tilstede i selve min musikbevidsthed, som en kunstens udødelige muse. Jeg tilskriver ham en stor virkningshistorie og en enorm æstetisk autonomi.
Koncerten med Cohen i Forum i København d. 17. oktober i år, til hvilken jeg var så heldig at have billet, var da også et rent lærestykke i ydmyghed, integritet og artistisk lykkefølelse. For nu ikke at lave endnu en af disse skamfulde lovprisning af en fantastisk koncert, vil jeg her koncentrere mig om et særligt element, der fangede min opmærksomhed denne aften, nemlig den finurlig EWI.
Jeg havde aldrig tænkt over, at en elektrisk messingblæser, der indgik på flere af Leonard Cohens sange (Især på “I’m your Man” albummet), men fik en sand åbenbaring omkring dette løjerlige instrument. Jeg kendte godt til dets eksistens men kendte ikke dets retmæssige navn og slet ikke dets virkemidler. Bare navnet er så langt ude at man kun øjeblikkeligt kan elske det: Electric Wind Instrument.
Det er et instrument, hvis lyd har sit hjem i den sene 70′ere og 80′ernes syntetiserede instrumentunivers. På mange måder et lidt fesent og overdrevet instrument, dog med en helt umådelig charme. Jeg vil utroligt gerne høre fra bands, der bruger dette instrument og ellers vil jeg stærkt opfordre til at begynde på det! Jeg lover jer, at i får spalteplads i denne blog, hvis i gør.
Læs min anmeldelse af Leonard Cohen koncerten fra diskant.dk her
Læs mere om EWI’en her
Hvis i endnu ikke er hoppet på Cohen-vognen, så lyder anbefalingen herfra, at man starter med albmmet “I’m Your Man” (og det er ikke kun pga. den flittige brug af en EWI).
Besøg Chris Cornells Myspace side og hør hvad der sker, når en af verdens stærkeste rockvokaler beslutter sig for at samarbejde med en af de mest mainstream og populistiske producere.
På sådan skamfuld facon har Chris Cornell indgået et samarbejde med den hitfabrikken Timbaland. Timbaland har selv udtalt, at det er det bedste album han nogensinde har lavet og det er meget muligt, men i min optik er det på ingen måde det bedste fra Chris Cornell. Faktisk må jeg sige, at jeg er meget mere end skuffet.
Jeg har faktisk været så glad for Chris Cornell at jeg har betalt for at opleve ham til en koncert i Vega, som dog også var en skuffende fornøjelse. Jeg skamhørte hans første soloudspil “Euforia Morning” og dyrkede Audioslave for deres rå og ubarberede rocklyd, men nu har Chris Cornells karriere taget et alvorligt vendepunkt.
Min forbavselse og mishag skyldes ikke kun at Chris nu affilierer sig med den sleske pengemaskine Timbaland, men at jeg rent faktisk har lyttet til smagsprøverne på Myspace… Og ja, det er så galt, som man kunne forestille sig!
Chris Cornell er blevet produceret ihjel! Al rå rockattitude er væk, afløst af de alt for velklingende producerlyde, der gør sangene til ulækre musikalske honninghjerter. Hvis jeg havde hørt en af de nye sange i radioen uden at vide hvem det var, ville jeg sikkert ikke have lagt mærke til at det var Chris Cornell. – Så ligegyldigt og mainstream er det blevet. Man får lyst til at kaste sten efter sine pc-højtalere, bare for at der skal komme en støj eller mislyd, der kan bryde den helt jævne og kedelige lyd.
Selvom jeg stadig anerkender Cornells vokale begavelse, skal han virkelig stramme sig op, hvis han vil have min interesse igen. Han har tydeligt nu vist, at han retter sit talent imod en anden, mindre kritisk og mere købestærk målgruppe. Måske er det de hårdes stoffer, der endelig han fået gjort bugt med Chris Cornells hjerne og måske er det den økonomiske krise, der gør ham bange, men et er sikkert… Cornell vil sælge plader.
Nu kan hele det helt nye bedutalbum “New Speak”, fra denne blogs aktuelle danske yndlingsband, The State The Market And The DJ høres online.
Følg blot dette link: http://www.bandbase.dk/smdj/
SMDJ høster i disse dage flotte anmeldelser og roser fra alle kanter. Gaffa giver således næsthøjest karakter og Berlingskes Jeppe Krogsgaard giver ligeledes fem ud af seks mulige stjerner.
Læs gaffa-anmeldelsen her.
Læs Berlingskle anmeldelsen her.
En nærmere behandling af albummet vil også være at finde på denne blog indenfor den nærmeste fremtid.
 |
 |
tv: Golden Young Lovers – th: Flashing of Kvives
Vildskab og Tina Turner - Læs hele min anmeldelse af Golden Young Lovers på Diskant.dk her.
Kedelig men moderigtig – læs min meget kritiske anmeldese af Flashing of Knives debut-album her.
Begge anmeldelser og manger flere kan findes på www.diskant.dk.
Anbefalinger & linksOprettet af T.Eik 2008-10-12 09:23
NOmeansno
Punk/Happy hardcore/Jazz er myspace-opskriften på en lille perle af et eksperimentelt band fra Vancouver i Canada. Musikken bevæger sig i det perfekte grænseland imellem totalt frastødende og totalt iørefaldende. Jeg er med vilje meget forsigtig med at komme med nøjagtige beskrivelser, for det her er bare noget man skal opleve selv. Nick Cave på speed og Primus i en skov er det eneste min simple hjerne tillader mig at ytre efter en tur på bandets Myspace-side.
 |
 |
Selvom man ikke med det samme falder for musikken, omgiver bandet sig med en del humor, der også er værd at fremhæve. Bemærk f.eks. Myspace-adressen: www.myspace.com/myspaceiswrong og hjemmesiden: www.nomeanswhatever.com. – I boksen under “Influences” står der blot “Sonny and Cher” og når bandet skal beskrive hvad deres lyd, står der “Pazz and Junk”.
