Jeg skal være far. Der er under 6 måneder til nu og derfor er jeg gået lidt i spædbørnsmodus. I dag har lejlighedens indretning f.eks. været under total revurdering og mit liv begynder i højere og højere grad at centrere sig omkring mit kommende faderskab.

Da mit barn endnu er et foster, kom jeg i tanker om en af mine gamle favoritmusikvideoer - Teardrop med Massive Attack. Det er den med det fosteret, der ubekymret og uden den store aktivitet i det hele taget, svæver rund i et væskefyldt rum – uhyggelig og dragende på en gang. Det er en af de videoer jeg i min tid som MTV-superbruger i 90′erne må have set mindst hundrende gange.

Videon var desværre låst for indlejring i YouTube, så jeg kan ikke poste den direkte i indlægget her, men jeg fik i stedet øje på en video med José González version af nummeret. Den har jeg derfor postet i stedet. Det har jeg gjort lidt i protiest, men også fordi det faktisk er en intelligent covervrsion af et nummer, der i forvejen er rigtig godt. – Og så er videoen både flot og stemningsfuld.

God lørdag derude!

Læs også:

• The Great Book of John – Never Tear Us Apart (Opdateret)
• Copenhagen Collaboration – Funeral (Band of Horses)
• Junip – In Every Direction

Jeg holder for tiden ferie og ferier kan hurtigt blive lange lykkelige begivenheder med hyggelige stunder og godt vejr. Det er i sig selv ikke dårligt, men det er alligevel rart at blive mindet om det grimme og skæve i livet også. Livet er ikke en lang sommerferie og det har Bonnie Prince Billy forstået og er villig til at vise os.

Videoen er ikke en barsk socialrealistisk kommentar til et eller anden aktuelt politisk emne, men kæler for det skæve, disharmoniske og grimme. En slag meneto mori. Videoen indeholder både et bryllup, sport, sex, alderdom, fattigdom og død og bemærk hvordan kunstneren selv uprætentiøst lader sig udstille i slutningen af filmen i al sin kiksethed. Jeg kan lide det fordi det er et afbræk fra den jubeloptimistiske og selvhøjtidelige musikkultur jeg eksponeres for i radio, på TV og på internettet til dagligt. Den giver mig derfor troen tilbage på kunsten og musikken, lysten tilbage til at høre P3 og læse overgearede musikblogs og meningen tilbage med at  holde sommerferie med alt hvad der hører med af klicheer om softice, cykkelture og afvaskede yndlings-t-shirts.

Videoen er instrueret af http://www.harmony-korine.com/paper/index/i_workhorse.html">Harmony Korine og sangen “No More Workhouse Blues” er 2. single fra albummet Bonnie ‘Prince’ Billy Sings Greatest Palace Music fra 2004.

Læs også:

• Ingen lignende indlæg

Jeg ved ikke helt hvorfor denne video har findet vej til bloggen. Det skaber en rigtig stemning synes jeg – det er mærkeligt og det passer til mit overophedede hedebølgehovede. Dertil skal også tilføjes at jeg har en svaghed for eksperimenterende tysk elektronisk musik fra 70′erne. Et tid-og-sted jeg anser som toneangivende, i noget der er tæt på ordets bogstavelige forstand, for store dele af det lydbillede vi bevæger os indenfor i den vestlige populærmusik i dag. – Også selvom videoen her er et nyere Remix. Hvad skal jeg mere skrive…? – Nå ja – Jeg kan også godt lide hjortene i videoen.

exerpt of a cassette concert – music composed by conrad schnitzler – remixed by wolfgang ‘sequenza’ seidel
nimation by Dani Haerle

Læs også:

• Ingen lignende indlæg