Jeg har været alt for længe om at skive om dette projekt. Især fordi jeg selv har været involveret i web-delen af det. Jeg synes projektet er spændende fordi det er ambitiøst, fordi det udfordrer den traditionelle måde at udgive og sælge musik og sidst men ikke mindst fordi det hele er lykkes!

Michael Møller, der også er frontmand i Moi Caprice, har skrevet og indspillet 31 sange om ugengældt kærlighed – én til hver dag i maj. De 31 sange har været tilgængelige i løbet af maj måned på hjemmesiden amonthofunrequitedlove.com, hvor de i øvrigt stadig kan streames. Efterfølgende er det lagt ud til brugerne, om de finder projektet værd at investere i inden der trykkes fysiske eksemplarer. Doneres der penge nok får alle donatorer de 31 sange tilsendt på enten CD eller Vinyl.

Der er tale om 31 smukke og meget velskrevne sange. Den høje kvantitet er tilsyneladende ikke gået ud over kvaliteten og det er en imponerende bedrift fra Møllers side. Jeg kan ikke anbefale det nok, at du giver sangene et lyt. Der er skrevet mange pæne ord om projektet allerede. Ord, der også afspejler hvordan jeg har det og ord der er meget bedre end mine. Tillad mig derfor at henvise til en anmeldelse i Information d. 6. juni 2011 af Klaus Lynggaard. Her er i øvrigt hvad han skriver om konceptets forretningmodel.

“At Møller hver dag, i løbet af de 31 af slagsen, som tilsammen udgjorde maj måned, valgte at give én af disse sange gratis væk på et dertil indrettet site, skal vel ikke kun tolkes som et udslag af godhed. Men snarere som en logisk konsekvens af, at den jungle, som internettet nu engang er, har muliggjort en musikspredning uden sidestykke. Oven i købet fuldstændig vederlagsfrit, for man downloader jo lortet gratis, det er godt nok illegalt,but who cares? Personligt lider jeg jo af den vrangforestilling, at folk skal have penge for deres arbejde ikke kun rørlæggere og advokater, men såmænd også sangskrivere. Men da de færreste er indstillet på det, har Møller altså valgt at give dem bort, og så kan folk betale for dem, hvis de har lyst. Det er helt sikkert billigere end at få lavet en cd, som ingen vil købe. Hvorom alting er skaf Dem dog adgang til denne sangskat, hvordan De end bærer Dem ad. De vil ikke fortryde det. Den er nemlig helt fantastisk, ja, man fristes til at sige alle pengene værd.”

Du kan stadig nå at donere penge til projektet og blive ejer af et fysisk eksemplar af sangene – se mere her.

These Days Are Cruel And Long

-
-

As You walk Away

-
-

Where the Wind blows

-

amonthofunrequitedlove.com

Læs også hvad jeg har skrevet om konceptet på Making-Waves.dk.
-

Læs også:

• Mother Lewinsky – Some Kind of Fight
• The Eclectic Moniker – We’re Soldiers in a Silent War
• Thulebasen – Hvad synes jeg om dem?
• Hvem er Indians?
• WhoMadeWho – Inside World

Cold Mailman er ugens fund her på bloggen. Det er Norsk indie-pop, der med en blanding af ironi og indadvendthed, givetvis vil få mange til at afskrive det som hipstermusik. Videoen er sælsom, morsom og opfindsom og musikken er følsom, tænksom og langsom.

En torsdag morgen kl. 8:34 var det lige præcis hvad der skulle til for at stimulere mine morgensanser. Den unikke video var indgangsvinklen, men jeg fik hurtigt fingre i albummet Relax; The Mountain Will Come To You og blev hængende resten af formiddagen.

-

Cold mailman – Time is of the essence from André Chocron on Vimeo.

-

myspace.com/coldmailman

coldmailman.com

Cold Mailman – Relax, the mountain will come to you @ Spotify
-

Læs også:

• Grass Widow – Milo Minute | Når der ikke er flere mennesker at spille for…
• TV On The Radio – Nine Types of Light
• Radiohead + Franco Zeffirelli
• Purity Ring – “Lofticries”

Jeg kan med en vis stolthed skrive at jeg har haft en lille finger med i dette projekt. I YourWaves, som jeg er medejer af, har vi nemlig bidraget med et website til de gode folk hos At My Place. Jeg har ikke haft noget med musikken eller videoen at gøre og var desværre heller ikke tilstede under optagelserne, men det skal ikke afholde mig fra at være stolt.

At My Place går i al enkelthed ud på at lave koncertoptagelser i intime og uvandte omgivelser. På deres site kan man f.eks. se Nikolaj Nørlund spille koncert i en svømmehal.

De hjemlige omgivelser hos Anders fra Murder, skaber gode rammer for duoens musik, der er båret af en akustisk lyd. Jeg vil ikke opholde læseren med meget mere tekst, men blot opfordre til at man læner sig tilbage og nyder koncerten. Lov mig iøvrigt at tage en tur forbi At My Place hjemmeside og se flere af de lækre opdagelser.

Se mere på :atmyplace.dk/murder

Og: myspace.com/murderdk

Læs også:

• The Shallow Man – The Shallow Man
• When Saints Go Machine – “Add Ends”
• Jacob Bellens – Heart Of Africa (Video)
• Mother Lewinsky – Some Kind of Fight
• WhoMadeWho – Inside World

Jeg er meget tiltrukket af den energi og kreative rastløshed, som bandet Oh No Ono lægger for dagen. Bandets musik demonstrerer mod, spontanitet og legesyge, samtidigt med kontrol. På samme måde udviste trommeslager Nis Svoldgård og pianist Nicolai Koch en ivrig tilgang til musikken, og efterhånden som vi talte stod det klart, at legesygen var underbygget af stor viden om musik. Samtalen gled fra Mike Sheridan og Portishead, over Rihanna, Animal Collective, My Bloody Valentine og Mike Oldfield til Stravinsky og Arnold Schönberg.

Interviewet kom til at handle om selve begrebet genre. At genrer har deres eget liv, afhængigt af musikkens indhold, blev den tese som var omdrejningspunkt for samtalen. Måske har den elektroniske musik engang refereret til en fællesnævner i musikken, til en teknik eller en bestemt musikforståelse, men det gør den ikke længere. Genren ‘elektronisk musik’ har gennemlevet så mange modeluner og trends, og har været så præget af udefrakommende påvirkninger, at den næsten ikke siger noget klart længere. Efter min mening en væsentlig pointe.

Vi talte om, hvor svært det er at sætte ord på musik, og hvorfor man overhovedet forsøger at tale om musik? Jeg spurgte til Oh No Ono’s egen musik. “Pop” var svaret – “Det handler om at lave musik der holder!”. For bandet gav det ikke rigtig mening at indordne deres musik under en snæver subgenre. Det var ikke afgørende, om musikken blev kaldt det ene eller det andet. Nis pointerede, at genrekravene nogle gange bliver så snævre, at alt musikken i praksis bliver ens. Det smukke består jo også i at gøre op med genrerne og skabe noget nyt, hævdede han. Hvis han har ret i det, hvilket jeg tror han har, er genrerne altid under pres. Også en stor en som ‘elektronisk musik.’ Beviset for denne lille tese er åbenlys: Det er meget vanskeligt at definere en genre!

På den måde vokser og udvikler genrer sig hele tiden. Først opstår de som et forsøg på at beskrive en type af musik, siden bliver de formet af musikere og lyttere med mange forskellige interesser. Nogle forsøger at definere en genre efter, hvordan musikken musisk set er sammensat. Men man kan ikke nødvendigvis høre hvordan musikken er skabt. Desuden knytter genrer sig til mange andre faktorer end blot det tekniske. Det forklarer en del om, hvorfor det er så svært at finde svar i min jagt på den elektroniske musik.

Jeg fortalte om den tekniske definition, jeg kom frem til i et tidligere indlæg. Altså at elektronisk musik er kendetegnet ved at være genereret på elektroniske instrumenter, men at hovedvægten af arbejdet i dag gøres på en computer. “Al musik er jo elektronisk på den ene eller anden måde”, sagde Nicolai – “det, du søger, er snarere snæver datamatmusik” (et ord jeg med det samme forelskede mig i!).

Hver gang jeg interviewer musikere og musikkyndige, udvides mit perspektiv, og i mødet med Oh No Ono kom endnu et spørgsmål i spil. Hvorvidt en genre har sit eget liv – og hvordan den udleves. I samtale kom vi frem til, at en genre har et slags selvstændigt liv, at den bevæger sig og ændrer sig, og kan blive til noget andet, end den var til at starte med. Vigtigst af alt for mig var dog snakken om, at et ord eller et begreb aldrig rigtigt kan indfange musikkens karakter, men at man må være klar over, at man famler, når man forsøger at tale om og beskrive musik. En pointe jeg vil have med mig i min fortsatte søgen.

Læs også:

• Hvad er elektronisk musik? del 6. – Muligheder og faldgruber – Atoi og elektronisk musik
• Hvad er elektronisk musik?
• Jacob Bellens – Heart Of Africa (Video)
• Justice – On’n'on
• Young Galaxy – Blown Minded

For at komme videre med spørgsmålet om den elektroniske musik havde jeg besluttet at involvere nogle musikere i spørgsmålet. De første jeg satte i stævne var de tre medlemmer, Erwin, Aders og Eske fra The State tha Market & the DJ. Det blev til en snak om forskellige emner fra mode-fænomener, til genre-integritet og den elektroniske musik sjæl. Hele indlægget kan læses på min parallelblog på Spot festivalens hjemmeside.

Jeg startede ud med at spørge: “Hvad er elektronisk musik for jer?”. Svaret var, ikke overraskende, at den er mange ting. Elektronisk musik er ikke noget man nemt kan sætte fingeren på. I det ene øjeblik kan det forstås som en genre, og i det næste som en teknik. For forsanger Erwin var det ikke så vigtigt at afgøre, om musik tilhører en bestemt genre, det vigtige for ham er selve lydoplevelsen: “Hvis det lyder godt, betyder det ikke så meget, hvordan lyden fremstilles”. Anders pointerede, at der også indenfor den elektroniske musik er et mylder af subgenrer, som er vidt forskellige i lyd, udtryk, form, teknik og formål. “Der er intetsigende tyggegummipop, og så er der mange fede og lydmæssigt spændende navne – For mig er computeren et instrument på linje med andre instrumenter med sine egne muligheder og begrænsninger.”

Jeg fortalte bandet at nogle musiksociologier mener, vi er gået fra tonal musikforståelse til en klanglig musikforståelse – At det ikke længere handler om at sætte toner sammen til melodier, men at skabe den rette klang. Jeg var nysgerrig efter, om det var en god måde at anskue den elektroniske musik på? Anders kom i tanker om en klaverkoncert han havde været til i DRs koncerthus. Her blev pianisten akkompagneret af to elektroniske musikere i stedet for et symfoniorkester. Det var netop et eksperiment med klang – det lød helt ad helvede til, men spændende var det! Så ja, det var der måske noget om. “Er den elektroniske musik grænsesøgende?” spurgte jeg, “Al musik bør være grænsesøgende!” svarede Erwin hurtigt.

Jeg spurgte til det boom, der tilsyneladende sker indenfor elektronisk musik i disse dage. – Hvad den skyldes? Erwin mente, at en stor del af det har at gøre med trend – Det svarer til dengang der var en bølge hvor alle skulle synge dansk. Eske tilføjede, at der jo også er en praktisk forklaring – Alle har udstyr til at lave elektronisk musik i dag – nemlig en computer. Anders sammenlignede med musikken i 70′erne. Alle havde dengang en el-guitar og derfor eksperimenterede man meget med den – det bar lydbilledet selvfølgelig præg af – sådan er det også med computeren i dag.

“Hvad betyder internettet i denne sammenhæng – Er det internettets skyld at musikerne i stigende grad låner og remixer musik?” Det mente bandet ikke. Erwin pointerede det historiske faktum, at man altid tider har kopieret hinandens musik. En musiker som Woody Guthrie f.eks., var en rejsende sanger, hvis repertoire bestod af sange og stilarter han havde samlet op på sine rejser. Krav til originalitet er opstået i nyere tid. Problemerne i dag består i at musikeren tjener deres penge på en helt anden måde, og derfor beskytter de rettighederne på deres musik meget mere.

Læs resten her

Læs også:

• Hvad er elektronsik musik? del 3. – Definition af elektronisk musik.
• Hvad er elektronsik musik? del 2. – Fremtidens musik i nutiden.
• Hvad er elektronisk musik?
• Hør The State The Market And The DJ online

I jagten på den elektroniske musiks essens, er jeg kommet til selve den tekniske definition. Det skal vise sig, at denne ikke er dækkende, når man vil beskrive elektronisk musik, men det er værd at have styr på den i den. – Mest fordi det er uinteressant at disktere hvornår noget er elektroniske. definitions-afklaringen skal fungere som optakt til de interviews jeg er igang med at lave om emnet. 

For at kunne interviewe nogen om elektronisk musik, må man have styr på, hvad det er. Først når man er nogenlunde klar over, hvad man har med at gøre, kan man formulere nogle interessante spørgsmål. Så jeg spørger endnu engang mig selv: Hvad er elektronisk musik? Denne gang er jeg på jagt efter en formel definition.

‘Elektronik’ er ifølge Politikens Nudansk Leksikon “brugen af komponenter, som er baseret på halvledere. [...] De mest almindelige er dioder og transistorer.” Det betyder i første omgang, at elektronik ikke nødvendigvis afhænger af en computer. Vi har blot at gøre med lyd, der er moduleret af en eldrevet maskine. Den elektroniske musik kan derfor dateres helt tilbage til starten af 1900-tallet. Dengang hed de elektroniske instrumenter sådan noget som phonautograf, theremin, telharmonium, ondes martenot og trautonium. Anden generation af instrumenter var synthesizere, elorgler og elektriske guitarer og den seneste er altså den personlige computer. Men hov! Stod der “elektrisk guitar”? Ja. Ifølge ovenstående definition er den elektriske guitar et elektronisk instrument – fordi man via elektronik har moduleret lyden fra strengene. ‘Elektronik’ favner altså bredt. Lad os derfor stramme op på definitionen, så den stemmer overens med det mit specifikke formål. Jeg vil i denne omgang stille skarpt på den computergenererede elektroniske musik – det vil sige musik, der er skabt på, og udført af, en computer, og hvor computeren altså er den primære lydkilde.

Læs resten her

Læs også:

• Hvad er elektronisk musik? del 4. – Samtale med The State the Market & the DJ
• Hvad er elektronsik musik? del 2. – Fremtidens musik i nutiden.
• Hvad er elektronisk musik?

Andet indlæg i min serien om elektronisk musik til www.spotfestival.dk kan nu læses her. Denne gang overvejer jeg den elektroniske musiks fremtidslyd. Denelektronsike lyd har altid forekommet mig at være meget fremadsøgende i modsætning til store dele af rockmusikken, der snarere søger sine rødder. under alle omstændigheder er det en interessant vinkel til at beslyse nogle væsensegenskaber ved elektronisk musik. 

Selvom den elektroniske musik i sine tidligste afskygninger er dobbelt så gammel som mig, føles den stadig som fremtidens musik. Måske er fornøjelsen ved elektronisk musik, en slags evolutionær begejstring – enten sejrsglæde over at vi mennesker er ved teknisk at beherske endnu et område, eller forundring over at maskiner og computere på en så rammende måde kan udtrykke følelser.

læs resten af indlægget her. 

Ps. 

Nogle af de ting jeg påstår i artiklen, må da virke stødende eller urimelige for nogen? – Er der nogen, der tør tage debatten op?

Læs også:

• Hvad er elektronisk musik?
• Justice – On’n'on
• Young Galaxy – Blown Minded
• Columbus
• Battles – Futura

Jeg skal i en periode skrive blog for Spot festivalen, hvilket betyder at Organgrinders normale udtryk bliver anderledes i et par måneder. De fleste af de indlæg, der vil blive bragt her i den periode, vil komme fra mine skriverier til Spot. Men fortvivl ej, for de nye opgaver giver friske ideer og nye udfordringer. Den nye blog kommer til at handle om elektronisk musik – et område jeg har forsømt at sætte mig ind i indtil nu. Jeg sørger selvfølgelig for at kryds-poste artiklerne her, så alle kan følge med.

Første indlæg på Spots nye blog, kan læses her. 

En gammel datamat

Det er pudsigt, men i denne sammenhæng bliver jeg nødt til at citere mig selv. Så her er hvad det hele handler om:

Den elektroniske musik er kommet for at blive, men hvad drejer den sig egentligt om? Det spørgsmål og andre relaterede har jeg sat sig for at undersøge. Den elektroniske musik er slet ikke så ny endda, men markerer sig for tiden, fordi den vokser med imponerende fart. Hvad skyldes denne kraftige vækst og hvilken betydning har den for musikken i det store perspektiv? – Der skal lyttes, reflekteres, skrives, interviewes og tænkes, og mit personlige mål er at have et helt nyt og mere åbent syn på genren, når vi kommer til SPOT Festivalen til sommer.

Jeg har som sædvanligt forsøgt at holde et kritisk og analyserende perspektiv:

Den elektroniske bølge, der strømmer igennem musikken i disse år er godt hjulpet af nogle andre tendenser – først og fremmest selvfølgelig den omstændighed, at det er noget nemmere at komme i gang som elektronisk musiker, end det var for 10 eller 20 år siden. En almindelig Apple-computer til lektiebrug og internet kan efterhånden fungere som et ganske godt musikinstrument. En anden tendens der synes at tegne sig, er en begyndende holdningsændring til musik. En holdningsændring, hvor mashups, remixes og alle mulige andre former for sammenblandinger udvider musikkens velkendte metoder. Sidstnævnte skyldes ikke bare computerens indtog på scenen, men også internettets store muligheder for udveksling af ideer og toner.

På den anden blog, kan man ikke kommentere, så gør det gerne her. Jeg er helt grøn nybegynder udi den elektroniske musik, så skriv gerne, hvis der er noget du er uenig eller enig i, eller hvis der er noget du mener jeg bør sætte mig ind i.

Læs hele artiklen her.

Læs også:

• Hvad er elektronisk musik? del 8. – Hvad er en genre overhovedet? – Et interview med Oh No Ono
• Hvad er elektronisk musik? del 6. – Muligheder og faldgruber – Atoi og elektronisk musik
• Rourke og Basinger i Genbrugsmusikvideo med Craft Spells
• Wugazi – Mashup af Fugazi og Wu-Tang
• Naturfilm, insekter, Radiohead – “All I Need”