Hvis du følger med her på bloggen, vil du vide at jeg er meget glad for Feist. Ikke at du behøver følge med. Du er lige så velkommen til bare at besøge en enkelt gang. Du må selvfølgelig gerne komme flere gang, men jeg forventer det ikke. Altså, det er dejligt, når du kommer, bevares, men jeg bliver ikke ked af det, hvis dette er dit eneste besøg, hvilket jeg efter denne omgang overflødige fyld-tekst godt kan forstå. Altså: Hvad enten du kommer igen eller ikke og hvad enten du er her eller ej, så er jeg glad og du skal ikke føle dig presset til noget. Sådan.

Tilbage til Feist. Jeg bloggede også sidst hun udsendte en video fra sit nysta, og i min mening rigtig habile, album Metals. Dengang var det sangen “How Come You Never Go There”, der havde fået billeder til. Nu er det “The Bad In Each Other”. Videoen er egentlig lidt kedelig. Den er flot og alt det der, men selvom handlingen tydeligvis forsøger at være gribende og vedkommende, synes jeg den er ligegyldig og social-realistisk. Til gengæld er musikke så god, så jeg poster den alligevel.

 

Feist – Metals @ Spotify
Feist – MEtals @ WiMP

Læs også:

• Feist – How Come You Never Go There
• Winter Gloves – Trap the Mouse

Jeg kan godt li’ denne video fra amerikanske Cloud Nothings. Den minder mig om en scene fra en film. Jeg får lyst til at vide hvad der går forud for den besynderlige rejse i gulvhøjde. Jeg har lyttet en smule til musikken inden jeg faldt over videoen her, men har nu atter smidt deres aktuelle album Cloud Nothings på playlisten.

Jeg har for vane at skrive hvor et band er fra, når de havner på blogger her. Hvis de er fra USA noterer jeg endda gerne hvilken stat de kommer fra. Det gør for traditionens skyld, men også fordi det er nemmere at slå fast en genrer og musikalske referencer. Clouds Nothing er fra Cleveland Ohio. Bandet er iøvrigt mere eller mindre et soloforetagende fra en vis Dylan Baldi.

facebook.com/cloudnothings

Cloud Nothings @ Spotify

Cloud Nothings @ WiMP

Læs også:

• Air – Le Voyage Dans La Lune
• [the films of] – en afstikker fra musikken
• Lovett – To film du bliver nødt til at se
• Danger Mouse & Daniele Luppi present: Rome, starring Jack White & Norah Jones
• TV On The Radio – Nine Types of Light

Sebastian Tellier er et interessant bekendskab af en sær snegl at være. Jeg har været meget sen til at give hans musik en chance og det skyldes formodentlig at han fik sit gennembrud som repræsentant for Frankrig ved det internationale melodigrandprix i 2008. Da jeg endelig overvandt frygten for udslet i øregangen og gav musikken en chance, blev jeg hooked. Måske skyldtes det musikkens legesyge og poppede grænsesøgen, måske det tykke lag af skøn ironi der gennemstrømmer kompositionerne, og som for mig udgør forklaringen på hvorfor han valgte at stille op i den mest kitsch musikkonkurrence i verden, eller måske begge dele. Det vides ikke.

Nu er Tellier snart aktuel med et nyt album. My God Is Blue. At dømme ud fra videoen er der enten noget meget stort eller noget meget skuffende i vente. Personligt håber jeg at videoen og sangen, der begge minder om en slags intro, er begyndelsen til et større sammenhængende værk.

Mine damer og herrer. Sebastian Tellier!

Hvis du mangler en indgangsvinkel til Sebastian Tellier, vil jeg anbefale at starte med albummet sexuality fra 2008 (Ja, det er her sangen “Devine”, der var med i MGP findes)

Sébastien Tellier – Sexuality @ Spotify

Læs også:

• Sébastien Tellier – Cochon Ville. Pornografi og religion
• Bob hund er tilbage! Låter som miljarder
• C2C – F.U.Y.A
• Pure X – og en cognac

For nogle dage siden skrev jeg i begejstrede vendinger om det britiske Band of Skulls. De havde netop udsendt en video til sangen “The Devil Takes Care of His Own” fra det forestående album Sweet Sour, som jeg nu for alvor glæder mig til at høre i sin helhed.

Band of Skulls by Band of Skulls

bandofskulls.com

Læs også:

• Band of Skulls – The Devil Takes Care of His Own

Hver gang Justice lægger en ny musikvideo på internettet, smider jeg hvad jeg har i hænderne og hengiver mig i begejstring til deres storladne univers. Jeg er vel en slags fan.

For mig er Justice et af de sidste rockbands. De viderebringer nogle af rockens mest karakteristiske værdier, men tilfører den også noget nyt. Sidstnævnte er essentielt, hvis den skal overleve (Hvilken jeg ikke nødvendigvis er fortaler for). På pressefotos, i musikvideoer og i interviewes ligner Justice ofte rockmusikere fra 70erne, klædt sig i sorte læderjakker og solbriller. Deres stil og attitude er rebelsk, småchauvinistisk og megalomanisk – ganske som glamrocken i sin storhedstid. Og ja, jeg er klar over, at det er ironiske virkemidler, men det har det også været for mange af deres forgangsbands.

Der hvor Justice for alvor adskiller sig fra genkendelige rocktraditioner, er selvfølgelig at musikken er elektronisk og ligefrem club’et. Duoen udsender stort set lige så mange remix’es, som egne kompositioner og på scenen står de bag en pult i stedet for at opføre sig som en flok bavianer med instrumenter. De bruger klicheerne hvor det har en virkning, men vil noget nyt. Derved adskiller de sig, i min optik, både fra deres frænder på rockscenen, men også fra deres ofte ligeså klichefulde kollegaer fra den elektroniske verden.

Jeg har valgt at bruge coveret til EP’en “On’n'on” som indlægsbillede. Den skabte vistnok en del kontrovers og måtte flere steder censureres - ikke på grund af de bare bryster, dem har man efterhånden lært at leve med i populærmusikkens verden, men på grund af hånden i skridtet. En sand sejr for den del af Justice, der kører på rockens værdier. Husk at vendingen “Rock n’ Roll” oprindeligt blev brugt om et samleje.

Videoen skal bare nydes. Den kræver ikke kritisk stillingstagen, symboltolkning eller store analyser. Den skal indtages som en hyldest til fortidens drengede rockikoner og sine lækre billeder af skelletter, nøgne damer i det ydre rum.

Se også denne fan-skabte video til samme sang, der heller ikke undgår det seksuelle.

Justice @ Spotify

Justice @ WiMP

Læs også:

• Eternal Tapestry – Galactic Derelict
• Young Galaxy – Blown Minded
• Columbus
• Battles – Futura
• Metronomy – The English Riviera

Sleep Party People er et af de koncepter man enten elsker eller hader. Deres lyd er krævende og deres gennemkonceptutaliserede univers kræver at modtageren overgiver sig helt til det skæve og ukendte i stilen. Jeg har for længst overgivet mig og bliver mere og mere betaget af fæn0mentet Sleep Party People. Alle behøver ikke kunne li’ alting, men at dømme ud fra antallet af fans og kommentarer på bandets Facebookside, er jeg langt fra alene om at være begejstret.

Filmen herunder finder jeg i høj grad værd at dele. Den har en visuel æstetik, som man sjældent ser i danske musikvideoer og en forbundethed imellem musik og handling, der hiver den et godt stykke op over gennemsnittet for musikvideoer indenfor sin genre (Som jeg ikke vil prøve at definere her).

Instruktøren Marie Limkilde får derfor en tydelig kreditering med på vejen.

facebook.com/SLEEPPARTYPEOPLE

Sleep Party People @ Soundcloud

myspace.com/sleeppartypeople

Læs også:

• WhoMadeWho – Inside World
• Let Me Play Your Guitar – Sun
• The Eclectic Moniker – We’re Soldiers in a Silent War
• From Sarah – Demons
• Larsen & Furious Jane – Dolly

I sommers skrev jeg et indlæg om Danger Mouse, der i samarbejde med Daniele Luppi, netop havde udgivet albummet Rome. Med Jack White og Norah Jones på vokal skabte de to et cool, filmisk og retrolækkert soundtrackalbum, der i mere end almindelig grad kaldte på at få billeder til.

Nu har Mouse og Luppi, offentliggjort en video til sangen “Two Against One”. Den er instrueret af en af tidens mest interessante musikvideoinstruktører Chris Milk, der ud over sin opsigtsvækkende video til Arcade Fire’s “Wilderness Downtown”  også har lavet videoer for navne Kanye West og Gnarles Barkley og stod bag den posthume, crowd sourcede video til Johnny Cash ”Ain’t No Grave” fra 2010.

romealbum.com

Danger Mouse & Daniele Luppi – Rome @ Spotify

Læs også:

• Danger Mouse & Daniele Luppi present: Rome, starring Jack White & Norah Jones

Jeg har meget lyst til at give en grundig introduktion til Anna Calvi. Hun interesserer mig meget. Desværre har jeg imidlertid hverken tid til at skrive tekst eller lave research, så du må nøjes med musikken og billederne. Jeg har, som altid, indsat links til hjemmeside og Spotify sidst i indlægget.

annacalvi.com

Anna Calvi @ Spotify

Læs også:

• Simian Mobile Disco – Cerulean
• The Maccabees – Pelican
• Alice Gold – Runaway Love

I dag skal vi til England. Southhampton. Bandet Band of Skulls spiller rockmusik, med rødder i nogle meget traditionelle og til tider banale rocktraditioner. De slægter tydeligvis på ældre landsbands som Led Zeppelin og Cream i deres bluesede tilgang, simple guitar-riffs og powerakkorder. Heldigvis leverer de varen med så stor overbevisning og selvtillid at de skiller sig tydeligt ud fra den alt for store mængde af unge bands, der begiver sig ud i den genre.

Band of Skulls har en enkelt udgivelse bag sig - Baby Darling Doll Face Honey fra 2009. Nu er der et nyt album på vej, som i følge kilderne rammer handelen d. 21. februar 2012. Herfra har de allerede nu udsendt singlen “The Devil Takes Care of His Own”, som er leveres sammen med denne video.

bandofskulls.com

Band Of Skulls @ Spotify

Band Of Skulls @ WiMP

Læs også:

• Mark Lanegan Band “The Gravedigger’s Song”
• Jeg kan åbenbart godt li’ Mastodon…
• Band og Skulls – Bruises
• Wooden Shjips – Lazy Bones

Den franske elektro-duo Air udgiver et nyt album d. 6 februar. Titlen bliver, som antydet i overskriften, Le Voyage Dans La Lune – “En rejsen til månen”. Navnet er taget fra den 110 år gamle kult-film af den franske instruktør Georges Méliès. Filmen er netop blevet restaureret, for at blive vist på filmfestivaler verden over. I den sammenhæng opsøgte man de to musikere i Air og spurgte om de ville skrive ny originalmusik til filmen. Jeg forestiller mig ikke at det har været en svær beslutning. Det blev man fra bandet så tilfredse med at man nu har valgt at udgivet numrene som et traditionelt album.

Herunder kan får du en smagsprøve og en lille tur til månens farlige land.

 

Se mere på aircheology.com

Læs også:

• Nu kan man indlejre en Spotify-player direkte i et blogindlæg!
• Cloud Nothings – No Future / No Past
• [the films of] – en afstikker fra musikken
• Lovett – To film du bliver nødt til at se
• Danger Mouse & Daniele Luppi present: Rome, starring Jack White & Norah Jones