Cavemen – Der er nøgne damer i denne musikvideo
09-02-2012
Nu hvor jeg har din opmærksomhed, vil jeg gerne reklamere for bloggens facebookside. Jeg har ikke noget at sælge, så jeg skammer mig ikke over at reklamere for den. Jeg finder dagligt store mængder af musik og hobevis af videoer jeg gerne vil dele – meget mere end jeg har tid til at skrive om på bloggen. Det der ikke bliver tid til, der ikke nødvendigvis er det dårligste, deler jeg i stedet på facebook. Grunden til at jeg gerne vil have dit ‘synes godt om’ er selvfølgelig af hensyn til min selvtillid og forfængelighed som blogger, det indrømmer jeg gerne, men det er også fordi det er sjovere at dele noget, når der er nogen at dele det med. Jeg garanterer fuld anonymitet. Ingen behøver at vide, at du har fundet siden via et indlæg om nøgne damer.
Om Cavemen.
Det er egentlig tarveligt at starte indlægget på den måde. Videoen herunder er hverken vulgær eller pornografisk, men derim0d smuk og stemningsfuld. Instruktøren er sluppet afsted med nogle effektfulde undervandsoptagelser, der er både smukke, magiske og lidt uhyggelige. Cavemen er et femmandsorkester fra New York. De har eksisteret siden 2010 og udgav debutalbummet Coco Beware i 2011, hvor begge nedendelte sange er at finde. Jeg har lyttet nogle gang til albummet den sidste uges tid og kan godt stå inde for den. Nøgenhed eller ej.
Læs også:
Tags: Cavemen, Facebook, musikvideo, Nøgenhed








