Danske rockanbefalinger #1

Anbefalinger fra den danske Rockscene

For at skabe mere fokus på dansk rock, vil jeg i det kommende servere en række anbefalinger fra den dansk rockscene anno 2008.

Den danske rockundergrund er et interessant sted at vende blikket hen en gang imellem, selvom det ikke er her musikmedierne fokus er, oplever jeg en ofte radioaktiv vækst i den danske rockundergrund. Alt for lidt når dog desværre op til den overflade, der i øjeblikket skummer over af en meget ensartet rocklyd. Jeg tænker i sær på de endeløse rækker af bands, der bevæger sig i slipstrømmen fra f.eks. Dune, Franz Ferdinand og Arctic Monkeys. Den Rocklyd, der bliver serveret for os via, især radioen, er ofte meget ensformig og det er ærgerligt, når der faktisk er et stort udvalg lige under vores næser.

Jeg vil i denne omgang ikke rette blikket kritisk imod det bestående, men blot konstatere at der findes masser af gode og spændende alternativer til den aktuelle mainstreamlyd. Det er altid i orden at efterspørge alsidighed og variation og derfor vil jeg gerne fremkomme med nogle anbefalinger fra den danske rockscene, som måske ikke i lige så høj grad falder i et med baggrunden.

Little Jimmy Reeves

LJR er et projekt med medlemmer flere forskellige steder fra. Mest markant i bandet er dog Asger Techau, der også er at finde bag trommerne i Kashmir. Techau skriver, synger og spiller guitar og har i et hele taget en slags frontmandsrolle. Det må dog iflg. bandets eget udsagn ikke betragtes som et soloprojekt fra hans side.

Stilen spænder fra det fine, fyldige og melodiske til det rå, bluesede og grundge-inspirerede. Bandet blander det tekniske og velspillede med det beskidte og støjende og det fungerer rigtig godt. LJR har endnu ikke udgivet et helt album, men alle fem tracks fra debut-EP’en “Bring Ot The Dogs” kan høres og købes via Myspace-siden.

http://www.myspace.com/littlejimmyreeves

Læs også:

Skriv et svar