Er du Musikparlamentets nye blogger?
18-08-2009Hvis du kan visualisere dig selv, som musikbrancehe-blogger og har lyst til at arbejde for debat-foreningen Musikparlamentet, bør det følgende læses grundigt…
Musikparlamentet er en forening, der arrangerer koncert- og debatarrangementer for musikbranchen og andre musikinteresserede. Målet er at sætte fokus på nye ideer, nye samarbejder og at skabe et forum hvor branchen kan mødes i et konstruktivt ærinde. Vi ønsker kort fortalt at gøre en forskel i dansk musik.
Indtil nu har vi satset mest på debatter i det fysiske rum, men efter et succesfuld første år, vil gerne udvide vores virke og inddrage cyberspace. Vi søger derfor en skrivekyndig person til at varetage opgaven som blogskribent for Musikparlamentet. Bloggen er sat op og klar, og vi mangler nu blot en tændt blogger til at varetage hvervet.
Har du en kritisk journalist i maven og brænder du for musik og musikbranche? Har du ordet i din magt og ynder du at formidle? Så er du muligvis det nye medlem vi søger til Musikparlamentet.
Hvad indebærer arbejdet?
- At skrive om Musikparlamentets arrangementer, både optakter inden og analyser efter.
- At holde debatten i live i cyberspace imellem arrangementerne, ved at svare på kommentarer og perspektivere.
- Researche og skrive indlæg, der relaterer sig til parlamentets arbejde og visioner.
- Deltagelse og engagement i musikparlamentets arbejde.
Hvad får du ud af det?
- En fast skare af engagerede læsere. – Blogindlæggene vil blive bragt på Bandbase.dk og musikparlamentet.dk
- Øvelse, rutine og erfaringer ud i blogging og webbaseret tekstarbejde.
- Feedback på dit arbejde fra de engagerede folk i og omkring musikparlamentet.
- Adgang til Musikparlamentets store netværk af samarbejdspartnere, venner, deltagere og fans fra musikbranchen.
- En mulighed for at øge dit kendskab til musikbranchen og en unik chance for at arbejde kritisk med musikken i Danmark.
- Flot fyld på cv’et!
Hvad skal du kunne?
- Skrive fejlfrit og læsbart.
- Iinteressere dig for musik og musikbranchen og gerne have et kendskab til emnet i forvejen.
- Have tid til at skrive indlæg mindst to gange om måneden og helst oftere.
- Have alment kendskab til It og tekstbehandling og gerne erfaring med html web-layout.
- Arbejdet foregår på frivillig basis.
Se mere om musikparlamentet her på musikparlamentet.dk
Ansøgningen sendes til Torben@yourwaves.dk senest mandag den 14. september 2009.
Læs også:
Tags: bliv blogger, blogger, blogging, musikblog, musikparlamentet









