Historien om den Irske kæmpeelg. Del 2.
Jeg bringer nu anden del af beretningen om den irske kæmpeelg og dens undergang. Læs første del her.
… En rask istid, var selvfølgelig ikke nok til at gøre det af med den irske elg. Den var et standhaftigt og stærkt dyr, der kun havde hånlige fnys til overs for lidt is og sne. Efter 60.000 år med istid, kunne elgen atter boltre sig i det irske landskab.
De mange år med is og sne havde imidlertid haft en stor effekt på jordbunden i Irland. Irland, der før var et åbent landskab ligesom Island og Færøerne, havde efter istiden fået bedre vækstbetingelser for større planter og træer. I løbet af de næste 50.000 år voksede tætte skove op på den grønne ø. Hvor der ikke var træer, sprang store buske og tætte krat frem.
Forstil dig nu den store elg omgivet af vildt-voksene træer og bevoksning. Med et giver på størrelse med en varebil var skoven helt og aldeles ufremkommelig. De elge, der vovede sig ind i skovene kom aldrig tilbage og resten blev stuvet sammen på de få stykker goldt klippeland, der ikke tillod den nye fauna. Den irske elg led herefter en lang og pinefuld undergang indtil for ca. 100.00 år siden, hvor den sidste stolte mastodont bukkede under for sulten og lagde sig skamfuld til at dø.
Hvad har det nu med musik at gøre? Det er simpelt. Jordbundsforholdene i musikbranchen har ændret sig og det betyder at ikke alle kan færdes der længere. De, der før førte sig frem som konger og kæmper har mistet deres ideelle habitus og vil før eller siden uddø, hvis ikke de tilpasser sig det nye terræn. Mindre, hurtigere og mere agile aktører klarer sig bedre i det nye landskab, ligesom skovene i Irland hurtigt blev beboet af mus, egern, ræve og andre små dyr. Det samme er ved at ske indenfor musikken. Alt er forandret og alt vil ændre sig. De aktører, der før havde de bedste levevilkår må kæmpe for overlevelse og ny aktører vil melde sig på banen.
Måske er den såkaldte ”krise” i musikken blot en barsk istid og musikken vil blomstre igen på den anden side og måske er et nyt landskab allerede en realitet. – Jeg vil lade det være op til læserens egen fortolkning af billedet at gætte på.
OBS!:
Historien er udtryk for min personlige gætterier og påfund og støtter sig kun løst til fakta. Se mere her.
