Jonathan Wilson – Desert Raven

Jonathan Wilson er en amerikanst sanger og sangskriver fra fra staten North Carolina. Han debuterede i efteråret med albummet Gentle Spirit. Tre numre inde i albummet mødes man med sangen “Desert Raven”. Et nummer, der har en meget iørefaldende guitarfigur, der spilles igen og igen i løbet af sangens mere end seks minutter. Stilen er retrospektiv i en grad, hvor man skal være uhyre dygtig for at det ikke bliver intetsigende. Den læner sig især, i mit øre, op af Neil Young, når han er folk-musiker vel at mærke.
Wilson er signet på pladeselskabet Bella Union, der i sin tid blev grundlagt for at udgive plader for cocteau Twins og som sidenhen er blevet et velrenomeret indie-selskab, men ry for at give sine artister en høj grad af kunstnerisk frihed. Pladeselskabet har navne som Fleet Foxes, Beach House og Josh T. Pearson i hus, men arbejder også med en del danske kunstnere – f.eks. Our Broken Garden og Treefight for Sunlight.
Videoen er lidt stenet, både i bogstavelig og overført forstand, men det er musikken også, så enderne mødes godt.
Via @martinibsen
Læs også:
Tags: Beach house, Bella Union, Fleet foxes, Josh T. Pearson, Neil Young, north Carolina








