Kraftwerk – retroelektronika der aldrig dør
Som en anden vaneforbryder der vender tilbage gerningsstedet, vender jeg altid tilbage til Kraftwaerks elektroniske retrounivers. På det sidste er det dog sket oftere og oftere. Et slags afhængighedsforhold har tilsyneladende taget sin begyndelse.
Det er som om Krafwerks musik har en rensende effekt på mig. Lidt på samme måde som pizza og cola kan tage de værste tømmermænd. – Måske er det tanken om den enorme indflydelse krafværket har haft på musikken siden de i 70′erne skabte musikalsk progression med deres elektroniske toner og måske er det bare forbandet god musik…?
I dag er bandets lyd hverken unik eller banebrydende mere og de sidste par udspil, og især det katastrofale Tour de france -album, har nærmest devalueret bandets status. Når jeg derimod tager turen tilbage til Trans-Europa express, The Man Machine og Autobahn bliver jeg varm og glad i mellemøret. Sidstnævnte motorvejsmusik har jeg fået ind med modermælken i mit eget barndomshjem, hvilket muligvis er endnu en forklaring på min tilknytning og fascination.
Her producerer kraftværket rå energi i en bizar tysk TV-optagelse fra en glemt tid:
Kraftwerk – “Die Roboter” (The Robots) 1978








