Kurt Vile – Freeway
23-02-2011
Jeg har ledt efter en anledning til at præsentere Kurt Vile her på bloggen. Jeg kan li’ hans musik. Han er klicheen på en inadvendt singer/songwritter. Fra den slidte akustiske guitar, han altid fotograferes med i hånden, til det lange 70er rockhår, er han meget nem at sætte i bås. Jeg vil alligevel gerne opfordre dig til at give musikken en chance. Det er nemlig dejlig toner, der kommer fra den amerikanske artist.
Videoen kan jeg ikke sige meget om. Den lader ikke til at være officiel. Jeg har fundet den ved en simpel google-søgning og synes den var morsom, anderledes og at den punkterer lidt af Viles selvhøjtidelighed. Der er sandsynligvis tale om en Mashup, hvor musik og video fra to forskellige kontekster blandes sammen. I dette tilfælde Viles musik med en gammel tegnefilm.
Som bonusinfo kan det nævnes, at du kan opleve Kurt Vile på årets Roskilde festival til sommer.
Læs også:
Tags: genbrugskunst, Mashup








