Metronomy – The English Riviera
05-06-2011
Britiske Metronomy udgav i april måned albummet The English Riviera. Det er et fedt album, som jeg synes alle skal give et lyt! Ud over at være en aldeles fremragende, velproduceret og ørefængende samling af gode sange er albummet også bundet sammen af et lidt pudsigt tema. I løbet af de 11 spor transformerer Metronomy den støvede engelske riviere, der mest er kendt for sine kedelige forlystelsesparker og gamle badehoteller, til et hipt internationalt mødested for musik og ungdomskultur.
Lyd og tekst er tydeligt inspireret af de indtryg og stemninger man får fra en tur til rivieraen, men tilført masser af coolness og humor. Det fungerer overraskende godt. Sangene er gode hver for sig og ud over det fælles tema, bindes de også sammen af en gennemarbejdet og gennemført lyd og produktion. Alle de ting lagt sammen gør albummet i sin helhed, til en super lækker oplevelse. “The Look” er ‘hittet’ på pladen og er topfedt. Hvis du kan li’ det, så giv lige dig selv en lille musikalsk gave og hør hele The English Riviera.
-
-
Metronomy – The English Riviera @Spotify
-
Læs også:
Tags: elektronisk musik, Metronomy








