Om begrebet “plugging” – en aldrende PR-strategi
26-02-2009Jeg har googlet og googlet, søgt på biblioteket og spurgt omkring, men begrebet “plugging” er svært at finde reel info om. – Især, når man som jeg, er på jagt efter kritiske udtalelser. Jeg er derfor startet fra bunden. Hvad er plugging, hvordan bruges det og hvad er konsekvenserne? Formålet er at gøre opmærksom på det skadelige og ensrettende ved metoden, der i mange år har domineret udbredelsen af musik.
Hvad er Plugging?
“Plug” er et engelsk ord – Det betyder et “stik” eller en “prop”. Måske er det bedst at tage udgangspunkt i den engelske term “hair plug” – et hår-implantat eller en hårprop. Metoden her er at man tvinger en lille tot af hår ind i issehuden, et sted hvor hårvæksten er gået i stå. Man “propper” eller “plugger” det nye hår kunstigt ned i issen. Det samme er grundlæggende metoden i plugging. Den store forskel imellem hår og musik er, at hvor det på issen skal dække et reelt hul, skaber det i musikken et kunstigt behov, et sted hvor der sagtens kunne have været noget andet.
Teknikken er simpel – Man forsøger at indprente musik direkte i hoved på den intetanende forbruger. I radioens tidlige dage opdagede man gentagelsens magt. Man behøvede ikke en specielt god sang, for at sætte den fast i hovedet på lytteren, men behøvede blot spille den nok gange for ham. Meget lig de metoder vi i politik ville kalde propaganda. Ved at gentage sangene, blev de hos lytteren til sidst forbundet med tryghed, følelsen af social samhørighed og at være med på noderne. Man tvang simpelthen sangene ind i lytterens smag – og hvad er det man ikke må i moderne kultur? – “diskutere smag” (Et sidespor jeg håber at forfølge i et senere indlæg).
Jeg kan ikke forstå, at der ikke er nogen før mig, der har fået øje på det kritisable ved dette fænomen. Forbrugeren, der jo helst skal forblive helt ubevidst om denne metode for at den virker, vil jeg ikke umiddelbart give skylden, det ville være for nemt – han følger blot rottefængerens melodi. Jeg undrer mig over hvor kritikerne er henne? (Skriv til mig, hvis i ved noget!) Der er ingen tvivl om at det er økonomisk vinding, der fostrer metoder som plugging og vi ved alle at kommercialisering er skadelig for æstetikken. Men hvorfor er der ikke flere, der fortæller forbrugeren at de ligger under for manipulation og styring, når de som ignorante nikkedukker lader sig implantere med standardiseret hitmusik? (og endnu et interessant sidespor: Hvorfor har vi et licensbetalt public service system i Danmark, der bidrager til, snarere end modvirker, sådanne metoder?)
Et nært familiemedlem af plugging er “product placement”. Mange tror at placement betyder at et produkt placeres i et medium, som f.eks. en film, men det er helt forkert. Det handler om at placere et produkt direkte i forbrugerens bevidsthed. De er sejt at gå med et bestemt ur eller køre en bestemt bil, når James Bond gør det og det er in at bære bestemte solbriller eller drikke bestemte læskedrikke, når de store R n’B-kunstnere gør det. Har mainstreamkulturen virkelig reduceret os fra sansende individer til sultne fugleunger med åbent gab, der tager imod reklameindustriens forfordøjede ormeføde? Tillad mig lige den grovhed!
Folk fra musik og Pr-branchen er måske endda stødt på termen “plugging” i Danmark. Begrebet bruges nemlig hos den allerstørste spiller i dansk musik – DR. Hvis man vil præsentere sin musik for playliste-udvalget på P3 eller P4 booker man et “pluggingmøde”. Hvis man er heldig, får man audiens hos udvalget, der afgør om de vil plugge en sang eller ej. Falder sangen i deres smag, kommer den i “rotation” det vil sige bliver spillet gentagende gange i radioen – kan i se hvor det bærer hen? Hele radiosystemet og store dele af musikbranchen i det hele taget, er bygget op omkring denne metode.
Læs også:
Tags: plugging, pr strategi
02-27-2009 at 21:53
Lige begrebet ‘pluggin’ kender jeg ikke, selvom jeg dog mindes at være stødt på termen før. Men, som jeg kan forstå, dækker det over en slags hjernevaskning af lytteren på et mere eller mindre bevidst niveau fra både lytteren og afsenderens vedkommende.
Dette er ikke noget nyt. I 1950′ernes USA havde man eksempelvis en sag mod firmaet Muzak og Capital Transit (stod for bus- og togdrift i Washington). I busser og tog blev der spillet musik og reklamer. Enkelte passagerer brokkede sig over, at man ikke kunne slippe for musikken (bl.a. fordi Capital Transit var blevet givet et monopol på trafikken – og der altså ikke var alternative rejsemuligheder). Sagen “Public Utilities Commission of the District of Columbia v. Franklin S. Pollak” endte helt i den amerikanske højesteret, hvor den dog blev delvist afvist hvad musikken angik – men godkendt hvad angik reklamerne. En del af debatten gik på, at når man var i et tog f.eks. så var man samtidig på i et offentligt rum, og derved kunne man ikke garanteres samme grad af privatsfære som i hjemmet. Derfor måtte man også finde sig i, at kunne blive udsat for musik og reklamer. Se evt. Joseph Lanza: “Elevator Music – A surreal History of Muzak, Easy-listening and Other Moodsong” s. 51 ff.
Desuden har der været en del debatter omkring musiks påvirkning på et subliminalt niveau. Bl.a. har Canadisk radio kørt nogle tests, som vist skulle få folk der sad i bilen til ikke at falde i søvn (så vidt jeg husker). Problemet med det subliminale er, at det er svært at påvise. Og flere tests tyder på, at det ikke har nogen effekt overhovedet.
Og så er der jo de utallige markedsføringsrapporter og videnskabelige tekster vedrørende musiks påvirkning i supermarkeder osv. Læs evt. min afhandling om den programmerede musik på min blog.
Bogen “Hitskabelonen” af Marstal/Jaeger synes jeg også præsenterer en kritisk vinkel på poppens ensretning, i tråd med nogle af de aspekter du nævner. – Men måske ikke så præcist møntet på radio’ernes 3 minutters slots og pluggin.
Se i øvrigt documentarfilmen “Before music dies”. Den beskriver det med 3 minutters slots ret godt. Igen ikke pluggin – men noget af baggrunden for hvorfor det står så galt til med playlists osv.
Jeg ved de ting jeg nævner ikke direkte bruger begrebet pluggin. Men måske kan de alligevel tilføje nuancer til din spændende nye ‘opdagelsesrejse’ omkring pluggin. Jeg skal i hvert fald nok følge med med stor nysgerrighed.
Må jeg i øvrigt ikke lige indskyde her, at jeg synes dine indlæg vedrørende X-factor og musikvideo’en som det nye pladecover var fremragende. Jeg har ville skrive det som kommentar til de indlæg rigtigt længe, men har været ret presset tidsmæssigt på det sidste. Så nu bliver det her i stedet for.
Mange blog-hilsner
Jan Sørensen
02-28-2009 at 11:08
Hej Jan – tak for meget interessant feedback! Jeg tror ikke at de der bruger begrebet plugging, selv tænker det som hjernevask og derfor er det også så interessant at problematisere begrebet. Metoden er gammel – jeg kan spore den helt tilbage til 1930′erne i USA. Hvis man googler termen opdager man at flere PR-bureauer, især fra USA og england, ligefrem har kaldt sig noget med Plugging. Jeg hører ofte termen brugt i Promotion og PR-kredse herhjemme også, men ingen ved rigtig hvad det grundlæggende betyder…
Jeg vil give dig helt ret i at eksemplet med capital transit falder ind under min definition af plugging, som “hjernevask” – og det synes jeg da er en ubehagelig metode – en reduktion af musikkens æstetik i yderske konsekvens.
Jeg har tidligere på bloggen anbefalet en anden artikel af Marstal: http://organgrinder.dk/ikke-kategoriseret/pophittets-mcdonaldisering.htm
Hitskabelonen slugte jeg og også selv.
03-1-2009 at 12:45
Uha uha, et spændende emne! Jeg slugte også Hitskabelonen, der lige er vand på min mølle. Kan blive så nedslået over, at laveste fællesnævner altid er den der får mest sendetid/spalteplads mv. Jeg har ikke nogle kloge ord at knytte til din tråd, men vil blot sige hvor forfriskende jeg synes det er med en mere kritisk vinkel på de problemstillinger du tager op
03-3-2009 at 19:32
Lækkert indlæg.. Må hellere få læst Hitskabelonen ligesom samtlige andre på denne blog
Synes især din pointe med at det licensbetalte DR selv sætter sange i “rotation” på radiostationerne.. Det er et absurd koncept der forhåbentlig uddør sammen med pladeselskaberne!