Om musik og jul
Hvorfor er det vigtigt at skrive om julen på en blog, der handler om musik? Dette er et spørgsmål jeg vil gå i dybden med i det følgende. Jeg beklager indlæggets længe, men jeg er indigneret og ordstrømmen synes ikke at ville tæmmes.
Selve julen, alle dens skikke og den meget traditionsbundne musik, der følger med interesserer mig egentlig ikke og jeg er ikke den store bruger af julemusik. Jeg synes faktisk at der i meget julemusik, lige såvel som med mange andre ting i julen, skrues meget ned for kvalitetskravene. Den musik, der f.eks. spilles til julefrokoster, er i min verden allermest tålelig med en halv flaske snaps i blodet. Det er imidlertid ikke denne musik, det skal dreje sig om her. Det er heldigvis kun legitimt at spille denne musik en måned om året og det er vi vidst mange, der er glade for.
Det, jeg er indigneret over, og min grund til at skrive om julen allerede i starten af november, er den store forøgelse af musikudgivelser, der kommer op til jul. Der skal nu pludselig langes en masse musik over disken og ofte virker det helt tilfældigt hvad der ryger på markedet. Reklameblokkene i fjernsynet fyldes med spots om den ene og anden opsamling og kompilation. Pludselig mælder der sig en masse kendte musikere, der udgiver alle mulige letfordøjelige samling af genindspilninger og en lind strøm af hitsamlinger og soundtracks til børn. Således kæmpede jeg mig forleden igennem en reklameblok på TV2, hvor hele fem album-reklamer havde klemt sig ind, hvoraf ingen vækkede min mindste interesse.
Personlig vil jeg hellere lade være med at give en julegave, end at købe en eller anden ligegyldig opsamling med et halvglemt band eller en til lejligheden sammenstrikket “greatest hits” -udgivelse. Det farverige udvalg af musik der præsenteres for forbrugeren op mod gavernes aften, lokker nemt til forhastede fejlkøb eller overilede gavebeslutninger. Så tænk jer om i juletiden! – Et album, købt i desperation eller forvirring i december måned ligger stadig i modtagerens cd-samling flere år efter. Hvis man absolut er så bundet op i konventionerne om, at man per se skal give gaver til hele sin familie, så tænk i det mindste over hvad i køber. Lad jer ikke friste af de hypnotiserende reklamer for den nemme musikgave – den er en illusion! Det mindste man kan forlange af en god gave er at der ligger omtanke og sjæl bag – hvilket ofte er helt gratis.
De farligste af disse juleudgivelser er i øvrigt dem, der kun er kommet på markedet for at sælge godt. Alt hvad der engang var af musikalsk eller kunstnerisk værdi, er suget helt ud af disse “salgsprodukter”. Målet er den ignorante, den ubevidste, den ukritiske og den fordummede julegaveindkøber. Et helt og holdent sjæleløst og upersonligt produkt, der derefter bliver en helt og holdent sjælløs og upersonlig gave. Hvis man ikke længere kan give gaver med personlighed og sjæl, er det måske ved at være på tide at se traditionerne efter i sømmene. Hvis man så i øvrigt vil gøre en musik-elsker glad juleaften, er et gavekort aldrig spild af penge og er noget nemmere at beslutte sig for.
12-23-2008 at 13:11
[...] Se også indlægget “Om musik og jul” [...]