Posts Tagged ‘70′er’

Justice – On’n'on

søndag, januar 22nd, 2012

 

Hver gang Justice lægger en ny musikvideo på internettet, smider jeg hvad jeg har i hænderne og hengiver mig i begejstring til deres storladne univers. Jeg er vel en slags fan.

For mig er Justice et af de sidste rockbands. De viderebringer nogle af rockens mest karakteristiske værdier, men tilfører den også noget nyt. Sidstnævnte er essentielt, hvis den skal overleve (Hvilken jeg ikke nødvendigvis er fortaler for). På pressefotos, i musikvideoer og i interviewes ligner Justice ofte rockmusikere fra 70erne, klædt sig i sorte læderjakker og solbriller. Deres stil og attitude er rebelsk, småchauvinistisk og megalomanisk – ganske som glamrocken i sin storhedstid. Og ja, jeg er klar over, at det er ironiske virkemidler, men det har det også været for mange af deres forgangsbands.

Der hvor Justice for alvor adskiller sig fra genkendelige rocktraditioner, er selvfølgelig at musikken er elektronisk og ligefrem club’et. Duoen udsender stort set lige så mange remix’es, som egne kompositioner og på scenen står de bag en pult i stedet for at opføre sig som en flok bavianer med instrumenter. De bruger klicheerne hvor det har en virkning, men vil noget nyt. Derved adskiller de sig, i min optik, både fra deres frænder på rockscenen, men også fra deres ofte ligeså klichefulde kollegaer fra den elektroniske verden.

Jeg har valgt at bruge coveret til EP’en “On’n'on” som indlægsbillede. Den skabte vistnok en del kontrovers og måtte flere steder censureres - ikke på grund af de bare bryster, dem har man efterhånden lært at leve med i populærmusikkens verden, men på grund af hånden i skridtet. En sand sejr for den del af Justice, der kører på rockens værdier. Husk at vendingen “Rock n’ Roll” oprindeligt blev brugt om et samleje.

Videoen skal bare nydes. Den kræver ikke kritisk stillingstagen, symboltolkning eller store analyser. Den skal indtages som en hyldest til fortidens drengede rockikoner og sine lækre billeder af skelletter, nøgne damer i det ydre rum.

Se også denne fan-skabte video til samme sang, der heller ikke undgår det seksuelle.

 

 

Justice @ Spotify

Justice @ WiMP

 

Læs også:

Eternal Tapestry – Galactic Derelict

mandag, august 29th, 2011

Jeg stener for vildt i dag. Normalt elsker jeg mandage og i det hele tage alle former for nye begyndelser og det er ikke anderledes denne mandag. Til gengæld er musikken i dette indlæg temmelig stenet, hvilket der jo også skal være plads til. Forvirret!? Det skal du ikke være. Nyd en god tilbagelænet 70er-rock-stener med Eternal tapstery og lad billederne fra videoen her glemme tid og sted. Knæhøj karse!

 

Eternal Tapestry – Galactic Derelict from Thrill Jockey Records on Vimeo.

 

Læs også:

Ananda Shankar – Dyrk det!

søndag, februar 28th, 2010


“Hvad sker der lige for den video?”, tænker du måske. Til det er mit svar: lad være med at tænk! Bare overgiv dig til oplevelsen. Blandingen af gennemført 60’er-nostalgi, Ananda Shankars karakteristiske og helt unikke blanding af moog og citar og den smagsløse brug af photoshopping og billige overgangs-effekter i videoen skaber en transcendent æstetisk oplevelse. Hvor har denne video dog været henne hele mit liv!