Digitalisering er blevet en del af musikken, hvad enten vi synes om det eller ej. Den er ved at forandre de omstændigheder, der omgiver musikken. Internettet har gjort det muligt at gå til og købe ny musik på få sekunder og denne form for tilgængelighed er ved at blive dominerende indenfor moderne musikforbrug. Tjenester som iTunes og TDC Play, og teknologi som mobile MP3-afspillere og Smartphones skaber nye forbrugsvaner og de kommende generationer, der vokser op med de nye muligheder, må forventes at have en helt anden tilgang til musik. At musikken er blevet tilgængelig direkte fra din computer eller afspiller, betyder at musikken ikke længere er betinget af et fysisk medie. Dette er selvfølgelig også en trussel for coveret. Hvad det betyder for musikken, og hvordan den visuelle oplevelse kan bibeholdes på anden vis, står til diskussion, men et er sikkert: Intet har været gjort forgæves! Følgende er derfor en hyldest til pladecoveret. Jeg har valgt nogle få af mine favoritter, som er sat ind i indlægget undervejs.

Coverets historie

Fra den første skrøbelige lakplade kom i handlen, for godt og vel 100 år siden, og helt frem til i dag, har privatforbrug af musik knyttet sig til en fysisk udgivelse. I denne periode er det blevet en tradition at pryde udgivelserne på opfindsom vis og bruge det til at skabe identitet og appel overfor forbrugeren. Mange af bedste udgivelser er akkompagneret af storslået omslags-kunst og mange albums bliver husket for deres unikke, provokerende eller smukke design. For mange er det stadigvæk en vigtig del af den musikalske helhedsoplevelse at åbne coveret for første gang og lade sig drage ind i kunsterens univers.

Allerede for 20 år siden led albumcoveret sit første nederlag, da den kompakte musik-disk kom på markedet. Jeg husker ikke selv, om der var stor postyr dengang, men den lille booklet fra en CD-jewelcase har i mine øjne, aldrig kunnet erstatte det store skrøbelige LP-cover fra vinylens æra. I dag hvor den fysiske udgivelse endelig er ved at blive overhalet af det digitale salg, har vinylen da også pludselig fået et større marked igen. Efter min mening hænger dette nært sammen med coverets betydning.

Dette er en hyldest – ikke en begrædelse!

Tiderne skifter, teknologien bliver bedre og ændrer betingelserne for kunsten – det er netop musik et godt eksempel på. De tekniske betingelser har været udslagsgivende for musikkens lyd og udbredelse. Node-systemet, fortepianoet, fonografen, radioen, el-guitaren, synthesizeren, CD’en og internettet er alle teknologiske opfindelser, der har ændret musikkens udtryk og lyd. Nye muligheder giver nye udtryksformer og nye spændende oplever. Således har internettet åbnet op for en hel verden af muligheder, der ikke fandtes i den analoge tidslalder. Jeg er positiv, glæder mig til fremskridtet og forventer meget af de kunstnere, der laver musik under de nye omstændigheder.

Min personlige interesse for pladecoveret startede tilbage i min barndom i 1980’erne. Jeg fik fra tid til anden fik lov at bladre igennem mine fars LP-samling og det var en yndet beskæftigelse. Her fandtes en fantastisk blanding af Deutsche Grammophons standardiserede forsider med det gule logo, rockplader med Cream og Crosby Stills, Nash and Young, jazzplader med Louis Armstrong og eksperimenterende kunstnere som Emerson Lake & Palmer og Kraftwerk.  Alt dette gjorde stort indtryk på mig og har lagret sig i min bevidsthed som storslåede oplevelser for en lille dreng den dag i dag.

Albumcoveret er døende, men har ikke levet forgæves. De gamle covers fortæller en vigtig historie om fortidens mennesker og musik og de fleste af dem er viderebragt netop her på internettet. Derfor har jeg oprettet bloggen http://oldalbumcovers.tumblr.com">Old Album Covers, hvor jeg poster nogle af de covers, der har inspirerer mig, og som jeg synes, fortjener at blive husket. Kravene er, at omslagene skal være fra før 1990 og og skal være beregnet som LP-omslag.

Hvis der er et cover, som du synes, er blevet overset, er du velkommen til at dele det. Til det formål har jeg lavet en side på Facebook-side, for alle, der interesserer sig for de gamle omslag.

De tre albums jeg har valgt er Miles Davis – “Bitches Brew”, The Velvet Underground – “The Velvet Underground with Nico” og Emerson Lake & Palmer – “Tarkus”.

Indlægget er oprindeligt skrevet som et gæsteindlæg til bloggen InWonders

Læs også:

• “So What” – En 8 bit hyldest til Miles Davis
• Musikvideoen er det nye albumcover

I kraft af at færre og færre køber fysiske albums, med rigtige albumcovers, må kunsterne finde alternative medier for deres visuelle udtryk. For kun få år siden var album-omslaget en væsentlig del af oplevelsen ved at købe musik, men med overgangen til digital musik er coveret også i fare. Til gengæld er det i samme periode blevet nemmere både at lave og udbrede musikvideoer, og derfor ser vi flere og flere af dem. Hertil kommer det “virale” markedsføringspotentiale, der gør videoen til en meget attraktiv størrelse.

Når jeg tidligere har skrevet “tabet”, “døden” eller “afviklingen” af albummet, har der selvfølgelig været tale om en forståelsesfremmende overdrivelse. Som mange forargede musikentusiaster har gjort mig opmærksom på, vil albummet, og al dens tilhørende romantik, være til stede i mange år endnu. Der bliver dog hovedsageligt tale om en nostalgisk æresplads, med lang mindre betydning end før. – Men hvor kan musikken så forenes med et visuelt udtryk? Det kan man i musikvideoen!

Jeg tror det visuelle er en vigtig del af den æstetiske oplevelse af musik – den hjælper os med at danne en mening om den musik vi hører, og den hjælper os med at placere oplevelsen, ved at appellere til flere sanser. Jeg har tænkt meget over emnet af den grund. For mig er internetmusikvideoen på mange måder redningen. Mange af dem jeg ser, er meget kunstneriske, veludførte og interessante.

Så hvis du høre til dem, der troede musikvideoen havde sin storhedstid på MTV i 80erne og 90erne, tager du fejl. I internettets aktuelle æra, er der opstået mange nye fordele ved at lave en video. Her er fordelene i punktform:

• En udvidet æstetisk oplevelse for forbrugeren (Antaget at man fortsætter med at øge kvalitet af lyd og billede)
• Afløsning for det tabte album-artwork – der ikke på nogen elegant måde har kunne følge med i digitaliseringsprocessen.
• Udvidede muligheder for promovering af musik.

Den sidste er værd at fremhæve, for når jeg i slutningen af dette indlæg, indsætter en video fra Danske Altmodisch, er jeg som blogger, aktivt i gang med at promovere bandet. Det har jeg selvfølgelig ikke noget imod, da jeg kan li’ musikken, men hvis de ikke havde lavet en video, var det ikke sikkert de var kommet med i et blogindlæg. Måske starter dette blogindlæg netop de ringe i vandet, der gør at videoen spredes via blogs, facebook, e-mail, eller via en af de andre tusindvis af kanaler, hvorigennem sådan noget kan foregå. Hvis det sker, har Altmodisch skab en viral reklame for sig selv – og det er både effektivt og billigt. Styrken ved den virale metode er at jeg selv bestemmer, hvilke Vira jeg vil være med til at sprede. Det er ikke længere nok for musikerne at have dygtige reklamefolk, når de vil have udbredt deres musik – der skal være et reelt kvalitetsindhold, før det er værd at sprede videre!

Så Hey! Tjek lige denne finurlige video til sangen ” We Look The Same” fra danske Altmodisch

Læs også artiklen: “Det behøver ikke at være så svært at lave en musikvideo!” fra http://bandbase.dk

Læs også:

• Bloggen krydser sine spor – en Video fra AVE
• WhoMadeWho – Inside World
• Musikmandagsmusikvideoer
• The Vaccines – Instagrammusikvideoen
• Get People – Rain Tears