Megafaun – Bon Ivers skæggede venner
mandag, oktober 3rd, 2011
Jeg benytter ofte lejligheden til at nævne eller skrive om Bon Iver her på bloggen. Det kan du synes om hvad du vil, men nu gør jeg det altså igen. Denne gang vil jeg fremhæve bandet Megafaun, der ud over at være indehavere af tre flotte skægpragter, netop har udgivet albummet “Megafaun”. Genremæssigt er vi ikke langt fra Bon Ivers tidssvarende og følsomme folk-lyd, men relationen er tættere end det. Sammen med Justin Vernon, manden bag Bon Iver, dannede Brad Cook, Phil Cook og Joe Westerlund gruppen DeYarmond Edison fra 2002 – 2006. Efter opbruddet af denne gruppe, flyttede Vernon ifølge den velkendte myte, i en træhytte og skrev gennembrudsalbummet “For Emma, Forever Ago”. De resterende tre musikere slog sig sammen i en ny konstellation uden Vernon og tog navnet Megafaun. Selvom de aldrig er slået igennem på samme skala som Bon Iver, er de bestemt værd at lytte til.
Jeg har fundet lidt forskellige smagsprøver frem, så du ikke selv behøver Google.
Teaser til albummet “Megafaun”
These Words
Megafaun “These Words” by Hometapes
Tides fra A Take Away Show
Volunteers fra A Take Away Show
Foto: Mike Schaedler













