Posts Tagged ‘CD’

CD – R.I.P

torsdag, januar 22nd, 2009

Som optakt til musikparlamentets arrangement om musikbranchens fremtid d. 28. januar, bringer jeg hermed nogle refleksioner om Cd’ens funktion og fremtid. Jeg er så småt ved at indse, at ikke blot Cd’en er død, men at også selve albumformatet dermed er på retræte. Når jeg tænker over det, er det mest nostalgi og gamle vaner, der holder fast i formatet, og ikke nødvendigvis en kunstnerisk fordel. Når kunstneren indser dette og dropper de benspænd, der også er indbygget i albummets fikserede rammer, åbner der sig forhåbentlig en helt ny verden af muligheder for udgivelse af musik. Derfor har jeg skrevet albummets historie, som kan læses her.

“ Når forandringens vinde blæser, findes der to typer mennesker: Dem der bygger læhegn, og dem der bygger vindmøller“ 

- citat af ukendt.

Jeg begræder det faktum at uden den fysiske udgivelse, vil der blive langt mindre samlerobjekt i musik. Jeg har selv skrabet flittigt til mig siden jeg var ung teenager og jeg må efterhånden indse, at mine mange Cd-albums nu blot er støvsamlere. Jeg lamenterer i høj grad også tabet af album-coveret. En de af det fortryllende ved at købe ny musik, var hele oplevelsen af at pakke en vare ud, og kigge den grundigt igennem for enhver interessant detalje.

Hvis man, som jeg, er villig til at disse nostalgiske momenter ved albummet, er der overraskende mange fordele ved at løsrive sig fra det. Med albummets bortgang forsvinder nemlig også nogle kreative begrænsninger. Hvorfor skulle der egentlig være en større kunstnerisk værdi i at samle 8-14 sange på et album, end at udgive dem enkeltvis? Hvad hvis en kunstner har lyst til at udgive 50 sange på en gang eller udgive den samme sang i forskellige stadier af skriveprocessen? Det kan man kun vanskeligt med albumformatet, men i de nye tider, der melder deres ankomst er alt jo muligt! Jeg håber vi kommer til at se uforudsigelige ændringer i udgivelsen af musik, der afprøver grænserne og skaber noget nyt, noget bedre end det bestående.

De nye tiltag indenfor musikudgivelse, der stigende dukker i disse dage, gør næsten alle op med albumformatet. Flere og flere taler om licens-lignende ordninger, der vil gøre musik til en mere frit-flydende resurse ligesom tv, radio og internet. Tilbud som TDCs “PLAY”, er kun forsigtige skridt i retning mod en ny ære i musikken. Ved at fortælle albummets historiske oprindelse bliver det tydeligt hvorfor: organgrinder.dk/historien-om-albummet

Farvel CD og farvel album, i har ikke været her ubemærket.

Se også:

www.mediafuturist.com

www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2009/01/14144349.htm

www.bandbase.dk/Blog/Branchen/37355/Draeb-cden-red-musikbranchen/

 

PS.

En vigtig ting, der i hvert fald sker er at det slet slet ikke får sammen værdi at lave opsamlingsalbums.

Læs også: