Nogle gange falder jeg over ting der er så fede, at jeg skal skal beherske mig, for ikke at ikke fremstå som en overbegejstret idiot der kender en masse superlativer. Dette er et af de tilfælde. Således har jeg skrevet denne indledning om otte gange, før jeg valgte denne løsning.

Jeg fik gåsehud da jeg så videoen her første gang. Kombinationen af at et nummer jeg holder meget af, en spændende polyfonisk fortolkning og den kendsgerning at jeg kender mange af musikerne, var næsten for meget for en indieglad musiknørd som mig. Jeg smed hvad jeg havde i hænderne og startede indlægget her.

Jeg er ikke den enste, der har fundet frem til filmen. Band of Horses har selv opdaget den og posten den på deres Facebookside, hvor den i kommentarfeltet høster en masse af de superlativer jeg har skånet læseren for i indledningen.

Copenhagen Collaboration er kort beskrevet en samling af københavnske bands, der har fundet sammen i et musikalsk fællesskab, der samarbejder på forskellig vis. Det har bla. udmundet sig i en blog, hvor musikerne kan dele deres holdninger til kultur og musik. En blog, jeg med stolthed kan prale af at have hjulpet med at lave og sætte igang. Læs mere om kollaborationen her.

-

-

http://www.copcol.com/

-

Læs også:

• From Sarah – Demons
• Sleep Party People – A Dark God Heart
• The Great Book of John – Never Tear Us Apart (Opdateret)
• Organgrinders Roskilde-anbefaliner
• Alcoholic Faith Mission – “Legacy”

Nu er det på tide med en god gammeldags pladeanmeldelse. Jeg kan godt li’ at beskæftige mig med branchestof og et holde fulgeperspektiv på musikken, men jeg vil heller ikke miste jordforbindelsen og kærligheden til det enkelte stykke musik. Derfor håber jeg fra tid til anden fortsat at få tid til omtaler og anmeldelser af forskellig art.

Cover by Cecilie Heering

Sensommerens store danske hit på lirekassen i husholdningen Organgrinder bliver utvivlsomt det kommende album ”songs” fra danske Cody. Jeg er så heldig allerede at have fået tilsendt en kopi af skiven fra mine venner hos Slowshark Records og den har kørt i A-rotation lige siden.

Jeg har tidligere skrevet i rosende vendinger om Cody, da bandet udgav deres selvbetitlede EP ”Cody” i starten af 2009. Den trendy folk-ensemble har imidlertid overgået sig selv på deres albumdebut! Stilen, sangskrivningen og produktion er blevet rendyrket og mine ører synes at fortælle mig, at bandets musik nu har nået internationale standarder. Jeg håber oprigtigt for Cody og for hele Danmark, at det store udland vil få øjnene op for deres talent og potentiale. Stilen er stadig rolig, organisk folk-rock-amerikcana. Hele oplevelsen har air af en jordnær forståelse for selve roots-musikkens inderst væsen.

Jeg har nemt ved at lade rosen løbe af sted med mig, når jeg sidder og lytter til fed ny musik og jeg har forsøgt at mane mig selv til ro, men det er svært at finde noget negativt at skrive om Cody på nuværende tidspunkt. Jeg håber bandet formår at holde fast i nerven og spændingen i  musikken og hvis de endda formår at finpudse stilen yderligere, ser jeg uanede muligheder forude.

Ps.

Jeg har allerede oplevet Cody på både Spot og Roskilde og vil blot gære opmærksom på at bandet på live-siden, bestemt også er værd at opsøge.

Læs også:

• From Sarah – Demons
• The Cave Singers – Dancing on our Graves
• Father John Misty – Fear Fun
• Will Stratton og noget om min bås
• Fleet Foxes – The Shrine / An Argument

Den kommende selvbetitlede EP fra Cody viser ansatsen til et habilt sangskrivertalent. Der er noget roligt og tiltalende ved Kaspar Kaaes sange. De sætter sig blidt i sindet uden dog at være kedelige. Lyden er afvekslende, gennemtænkt og fedt produceret. - Ep’en bliver frigivet d. 12. januar, men jeg har haft æren af et smuglyt inden da, og min dom er klart positiv.

Blandt meritterne på Codys kunstneriske CV er opvarmningskoncerter for store profiler som Bonnie Prince Billy, The Nationals og Black Francis (Aka Frank Black – sanger i Pixies). Cody er i min optik helt i front på den danske alternative folk-scene.

De seks sange på EP’en er selvfølgelig alt for få. De tegner kun en grovskitse af Cody-universet og jeg vil have mere. På det punkt lever EP’en vel meget godt op til sit formål. Stilen er bygget op omkring Kaspars guitar, sang og sangskrivning, men der gøres brug af et stort katalog af forskellige instrumenter – fra steel-guitar over violin til en melankolsk trombone. Det løfter lyttekvaliteten og giver hele pladen spænding og dynamik. Kompositionerne cirkulerer ofte omkring simple sangstrofer eller guitarfigurer. Dette gør lytteren tryg nok ved sangene til at man også er med på leg og eksperimenter. Derved får sangene liv og sjæl, og er altid mere end blot god sangskrivning. Kaspars stemme er en behagelig og klar lederskikkelse i musikken, selvom hans fraseringer og accent irriterer mig nogle gange.

Hvis man ligesom jeg dog ikke har fået nok efter EP’ens seks skæringer, er der mere at finde på Codys Bandbase-profil:

www.bandbase.dk/cody/

Læs også:

• Copenhagen Collaboration – Funeral (Band of Horses)
• Cody – ”Songs”