Posts Tagged ‘Dansk rock’

Doggerland – Blid som dig

torsdag, oktober 27th, 2011

 

Jeg bliver jævnligt kontaktet af musikere, der gerne vil have mig til at skrive om deres musik eller poste deres videoer. Det er jeg meget glad for og jeg forholder mig til alle henvendelser og svarer på dem, der er skrevet til mig personligt.

Det er dog sjældent, at jeg rent faktisk skriver om noget jeg får ad den vej. Det skyldes typisk en af tre ting: 1.) Musikken er dårlig,  2.) musikken er ikke uinteressant at præsentere på en blog 3.) Jeg kan personligt ikke li’ musikken. Det sker dog også, at en henvendelse gør mig opmærksom på noget, som jeg med det samme får lyst til at dele og det var tilfældet med videoen fra Doggerland.

Videoen, som jeg håber du har tænkt dig at se eller allerede har set, er både visuelt lækker og provokerende på en gang. Jeg blev grebet af stemningen og motiverne med det samme og blev betaget af den måde lyd og billeder komplimenterer hinanden under sangens gradvise energiopbygning. Videoen er lavet som en kollage af billeder. Det er set før, men sjældent så velfungerende som det er tilfældet her.

Sangen “Blid som dig” er, ifølge e-mailen fra forsanger og sangskriver Kenneth, en af 11 sange, som vil være at finde på et kommende album fra Doggerland.

 

 

meredanskrock.dk/

 

 

Læs også:

  • Ingen lignende indlæg