Hvis du havde set denne video og jeg på forhånd havde fortalt dig at det er min yndlignsjulesang, ville du sikkert hurtigt have regnet ud at jeg ikke er glad for jul. Det skammer jeg mig ikke over. For mig er december lig med stress, kulde, dårlig økonomi, dårlig samvittighed over manglende tid til venner og familie, dansktop-lydende bjældemusik, billig julepynt, fed mad med tilhørende julefedme og stærke alkoholiske drikke. Sidstenævnte værende en absolut nødvendighed for overhovedet at overleve højtiden. Det hjælper dog en smule at brokke sig og med et par afspilninger af Lows mørke julehymne får jeg som regel troen på menneskeheden tilbage.

God jul siger jeg bare!

 

Læs også:

• Søndagsanbefaling – Public Radio fra Minnesota
• Om opsamlings-albums i julegavetiden og deres destruktive effekt
• Om musik og jul

Nu er det blevet d. 23. december og tiden til julegavekøb rinder ud. Derfor er det ligeledes blevet tid til et kritisk blik på én af julens negative effekter – nemlig på musikken. Med jul følger altid en lind strøm af opsamlinger, kompilations og “best of”-albums. De egner sig fint som den nemme julegave, men har en meget ødelæggende effekt på modtagerens kritiske sans.

Organgrinders tommelfingerregel til fremtidige juleindkøb: “Stol aldrig på noget, der bliver udgivet op til jul!”

På gaffa.dk kunne man forleden læse en denne list over årets opsamlinger. “GUIDE: JULERÆSETS OPSAMLINGSHEAT“. Selvom der er navne imellem, som jeg agter højt (især Morrissey, The Smiths og Eels), ville jeg aldrig lade mig narre af pladeindustriens forsøg på at sælge mig et “Greatest Hits” -album, som er udgivet op imod jul.

Hvorfor ikke stole på en juleudgivelse?

Bag enhver udgivelse er der et motiv - det skal man huske. Der er ikke noget galt i at udgive opsamlinger af tidligere udgivet musik, hvis det gøres af de rette årsager! Reglen for opsamlingsalbums, der udgives i julehandelen er dog desværre, at de er lavet ene og alene for at tjene penge ind. De er sammensat i stort fravær af æstetiske og kunstneriske overvejelser, og tjener derfor ikke i musikkens interesser. Af denne grund græmmes jeg personligt ved termen “Greatest Hits”. Princippet her er at samle nogle sange, der enkeltvis solgte godt, for endnu en gang at kunne lukrere på deres “hit-kvalitet”. Sådanne udgivelser er beregnet til at lokke forbrugeren i en salgsfælde. Disse udgivelser er designet til at få den stressede julegavehandlende til at tro, at det er en god julegave, eller at få den desperate ønskelisteforfatter til at tilføje dem til sin bestillingsliste. Den gavesøgende manipuleres, og beordres dermed – skjult – til at købe albummet. Med købet har man pareret pladeselskabets ordrer i stedet for at tage et selvstændigt smags-valg.

Det er uhyre nemt at putte en jule-opsamling i kurven i Føtex, men når du gør dette, giver du også afkald på dit frie valg – på den væsentlig frihed som det er, selv at kunne tage stilling. Du er slet og ret hoppet på limpinden, og har taget imod kommando fra pladebranchen. Tag dig derfor i agt for julehandelens beordrende forsøg på, at manipulere dig til at vælge et intetsigende musik-produkt. En nem måde at undgå dette er at holde sig fra juletidens opsamlinger!

Eksempler

Bemærk udgivelsen ” Motown 50 – Yesterday, Today, Forever”. – En forholdsvis interessant udgivelse fra en relevant musikhistorisk æra, men det er først til januar, at de kan fejre 50års fødselsdag. Jeg ville have meget mere tiltro til udgivelsen, hvis den rent faktisk udkom i januar, jeg ville tro meget mere på udgivelsens seriøsitet og integritet, hvis den ikke absolut skulle presses ud i julesalget. Nu kan jeg ikke andet, end at se det som et ækelt forsøg på at klemme de sidste rester af indtjeningsmulighed ud af en døende musik – og det vil jeg på ingen måde støtte.

Og så er der Nik og Jay. De har udgivet tre albums og har reelt set kun eksisteret i seks år. At der er nogen, som vil give penge for “Nik og Jay – De største” overgår min forstand. Også  selvom man faktisk kan holde musikken ud. Skal man virkeligt ikke gøre sig lidt mere fortjent til at udgive et “største hits” album, end snoldede seks år med nogle hurtigt glemte ørehængere? Svaret fra pladebranchens side er selvfølgelig nej, for hvis pengene skal tjenes, skal det jo ske inden musikken forsvinder fra folks erindring. Jeg har i øvrigt masser af respekt for N&J som musikere – også selvom deres musik ligger langt fra min smag – men som pengegriske underholdningsindustrialister kan jeg ikke holde grovfilen i ro. Køb dog deres rigtige albums, hvis det endelig skal være!

Brug de kommende ca. 330 dage på at tænke over dette, og overvej om ikke du skal holde dig fra opsamlingerne næste jul. – Du gør dig selv, dem du køber gaver til, og selve musikken en stor tjeneste.

Se også indlægget “Om musik og jul”

Glædelig Jul

Læs også:

• Low – Santa’s Coming Over
• Om musik og jul

Hvorfor er det vigtigt at skrive om julen på en blog, der handler om musik? Dette er et spørgsmål jeg vil gå i dybden med i det følgende. Jeg beklager indlæggets længe, men jeg er indigneret og ordstrømmen synes ikke at ville tæmmes.

Selve julen, alle dens skikke og den meget traditionsbundne musik, der følger med interesserer mig egentlig ikke og jeg er ikke den store bruger af julemusik. Jeg synes faktisk at der i meget julemusik, lige såvel som med mange andre ting i julen, skrues meget ned for kvalitetskravene. Den musik, der f.eks. spilles til julefrokoster, er i min verden allermest tålelig med en halv flaske snaps i blodet. Det er imidlertid ikke denne musik, det skal dreje sig om her. Det er heldigvis kun legitimt at spille denne musik en måned om året og det er vi vidst mange, der er glade for.

Det, jeg er indigneret over, og min grund til at skrive om julen allerede i starten af november, er den store forøgelse af musikudgivelser, der kommer op til jul. Der skal nu pludselig langes en masse musik over disken og ofte virker det helt tilfældigt hvad der ryger på markedet. Reklameblokkene i fjernsynet fyldes med spots om den ene og anden opsamling og kompilation. Pludselig mælder der sig en masse kendte musikere, der udgiver alle mulige letfordøjelige samling af genindspilninger og en lind strøm af hitsamlinger og soundtracks til børn. Således kæmpede jeg mig forleden igennem en reklameblok på TV2, hvor hele fem album-reklamer havde klemt sig ind, hvoraf ingen vækkede min mindste interesse.

Personlig vil jeg hellere lade være med at give en julegave, end at købe en eller anden ligegyldig opsamling med et halvglemt band eller en til lejligheden sammenstrikket “greatest hits” -udgivelse. Det farverige udvalg af musik der præsenteres for forbrugeren op mod gavernes aften, lokker nemt til forhastede fejlkøb eller overilede gavebeslutninger. Så tænk jer om i juletiden! – Et album, købt i desperation eller forvirring i december måned ligger stadig i modtagerens cd-samling flere år efter. Hvis man absolut er så bundet op i konventionerne om, at man per se skal give gaver til hele sin familie, så tænk i det mindste over hvad i køber. Lad jer ikke friste af de hypnotiserende reklamer for den nemme musikgave – den er en illusion! Det mindste man kan forlange af en god gave er at der ligger omtanke og sjæl bag – hvilket ofte er helt gratis.

De farligste af disse juleudgivelser er i øvrigt dem, der kun er kommet på markedet for at sælge godt. Alt hvad der engang var af musikalsk eller kunstnerisk værdi, er suget helt ud af disse “salgsprodukter”. Målet er den ignorante, den ubevidste, den ukritiske og den fordummede julegaveindkøber. Et helt og holdent sjæleløst og upersonligt produkt, der derefter bliver en helt og holdent sjælløs og upersonlig gave. Hvis man ikke længere kan give gaver med personlighed og sjæl, er det måske ved at være på tide at se traditionerne efter i sømmene. Hvis man så i øvrigt vil gøre en musik-elsker glad juleaften, er et gavekort aldrig spild af penge og er noget nemmere at beslutte sig for.

Læs også:

• Low – Santa’s Coming Over
• Om opsamlings-albums i julegavetiden og deres destruktive effekt