I dag er udgivelsesdato for EP’en “Into Pieces of Wood” fra danske Chimes and Bells. Et band jeg personligt har glædet mig meget til at præsentere. Bag navnet står blæksprutten Cæcilie Trier, der har fingre med i så mange fede musikalske projekter, at jeg må hylde hende som Danmarks indie dronning.

I det kreative miljø omkring det Københavnske pladeselskab Tigerspring, er der efterhånden opstået en række spændende projekter. Det er i dette sprudlende miljø, Chimes and Bells er groet frem. De Tigerspring-bands Cæcilie især har arbejdet sammen med er Choir of Young Beleivers og Jong Pang. Derudover har hun også været associeret med navnene Atoi og Le Fiasko. Disse er alle bands, jeg på det varmeste vil anbefale.

På indspilningen “Into Pieces of Wood” bakkes Cæcilie op af et band bestående af Coir of Young Believers frontmand Jannis Noya Makrigiannis, tidligere Traening og epo-555 medlem Hans Emil Hansen, samt Silas Tinglef Hagemann og Jeppe Brix fra duoen Howl Baby Howl. Sidstnævnte har jeg tidligere blogget om i meget rosende vendinger. En meget habilere blanding af indiemusikere er svær at samle i Danmark og hele projektets kvalitet bærer præg af dette.

www.bandbase.dk/ChimesBells

Læs også:

• Atoi – Yearning
• Hvad er elektronisk musik? del 6. – Muligheder og faldgruber – Atoi og elektronisk musik
• Dansk anbefaling: Le Fiasko

Der er så meget musik og så lidt tid! Hvordan undgår man at få kronisk stress i en verden af kunst og musik, hvor man er begrænset af sansernes behov for tid og fordybelse? Hertil kommer problemet med hukommelsesmæssig lagring, for ej at nævne indkøb af den musik, man falder for. Herefter kommer man til den hurdle det er, at finde tid og ro til at vende tilbage til sine favoritter.

Internettet har utvivlsom åbnet en uendelig verden af ny muligheder. – En ny verden, der muliggør at en interesse i musik pludselig snildt kan tage mere end døgnets 24 timer. Når jeg i mit stressede hoved har forliget mig med denne kaotiske situation, kommer endnu en faktor bragende ind i billedet, nemlig at jeg så gerne vil videreformidle de opdagelse jeg gør. Her kommer bloggen mig imidlertid til undsætning. Uanset om der er mange, der tager mine anbefalinger alvorligt og uanset om nogen overhovedet tjekker noget nyt ud på min foranledning, føles det som om jeg har videregivet et lille stykke af mit sjæleindhold, når jeg blogger anbefalinger.

Derfor vil jeg altid reservere plads i disse spalter til anbefalinger. I dag skal i få en rigtig lækker en af slagsen.

Det drejer sig om det danske band Le Fiasko. Jeg ved ikke ret meget om bandet endnu, men det er i første omgang heller ikke det vigtige. Det drejer sig om selve musikken. Le Fiasko er et af de navne, der har ligget i kø i min bevidsthed for at få scenetid på min indre skærm. Jeg kan ikke huske hvor jeg hørte om dem, men jeg har længe fornemmet at det var et band, jeg skulle gøre mig bekendt med. Efter kun nogle få besøg på deres myspace-side er jeg da også solgt. Jeg kan forstå at bandet har en debut-plade ude nu og jeg vender bestemt tilbage med flere ord, når jeg har fået fingre i denne. I første omgang vil jeg give læseren chancen for at danne sig sit eget indtryk.

www.myspace.com/lefiaskocph

Læs også:

• Chimes and Bells – om Danmarks indie-dronning