Jeg har googlet og googlet, søgt på biblioteket og spurgt omkring, men begrebet “plugging” er svært at finde reel info om. – Især, når man som jeg, er på jagt efter kritiske udtalelser. Jeg er derfor startet fra bunden. Hvad er plugging, hvordan bruges det og hvad er konsekvenserne? Formålet er at gøre opmærksom på det skadelige og ensrettende ved metoden, der i mange år har domineret udbredelsen af musik.

Hvad er Plugging?

“Plug” er et engelsk ord – Det betyder et “stik” eller en “prop”. Måske er det bedst at tage udgangspunkt i den engelske term “hair plug” – et hår-implantat eller en hårprop. Metoden her er at man tvinger en lille tot af hår ind i issehuden, et sted hvor hårvæksten er gået i stå. Man “propper” eller “plugger” det nye hår kunstigt ned i issen. Det samme er grundlæggende metoden i plugging. Den store forskel imellem hår og musik er, at hvor det på issen skal dække et reelt hul, skaber det i musikken et kunstigt behov, et sted hvor der sagtens kunne have været noget andet.

Teknikken er simpel – Man forsøger at indprente musik direkte i hoved på den intetanende forbruger. I radioens tidlige dage opdagede man gentagelsens magt. Man behøvede ikke en specielt god sang, for at sætte den fast i hovedet på lytteren, men behøvede blot spille den nok gange for ham. Meget lig de metoder vi i politik ville kalde propaganda. Ved at gentage sangene, blev de hos lytteren til sidst forbundet med tryghed, følelsen af social samhørighed og at være med på noderne. Man tvang simpelthen sangene ind i lytterens smag – og hvad er det man ikke må i moderne kultur? – “diskutere smag” (Et sidespor jeg håber at forfølge i et senere indlæg).

Jeg kan ikke forstå, at der ikke er nogen før mig, der har fået øje på det kritisable ved dette fænomen. Forbrugeren, der jo helst skal forblive helt ubevidst om denne metode for at den virker, vil jeg ikke umiddelbart give skylden, det ville være for nemt – han følger blot rottefængerens melodi. Jeg undrer mig over hvor kritikerne er henne? (Skriv til mig, hvis i ved noget!) Der er ingen tvivl om at det er økonomisk vinding, der fostrer metoder som plugging og vi ved alle at kommercialisering er skadelig for æstetikken. Men hvorfor er der ikke flere, der fortæller forbrugeren at de ligger under for manipulation og styring, når de som ignorante nikkedukker lader sig implantere med standardiseret hitmusik? (og endnu et interessant sidespor: Hvorfor har vi et licensbetalt public service system i Danmark, der bidrager til, snarere end modvirker, sådanne metoder?)

Et nært familiemedlem af plugging er “product placement”. Mange tror at placement betyder at et produkt placeres i et medium, som f.eks. en film, men det er helt forkert. Det handler om at placere et produkt direkte i forbrugerens bevidsthed. De er sejt at gå med et bestemt ur eller køre en bestemt bil, når James Bond gør det og det er in at bære bestemte solbriller eller drikke bestemte læskedrikke, når de store R n’B-kunstnere gør det. Har mainstreamkulturen virkelig reduceret os fra sansende individer til sultne fugleunger med åbent gab, der tager imod reklameindustriens forfordøjede ormeføde? Tillad mig lige den grovhed!

Folk fra musik og Pr-branchen er måske endda stødt på termen “plugging” i Danmark. Begrebet bruges nemlig hos den allerstørste spiller i dansk musik – DR. Hvis man vil præsentere sin musik for playliste-udvalget på P3 eller P4 booker man et “pluggingmøde”. Hvis man er heldig, får man audiens hos udvalget, der afgør om de vil plugge en sang eller ej. Falder sangen i deres smag, kommer den i “rotation” det vil sige bliver spillet gentagende gange i radioen – kan i se hvor det bærer hen? Hele radiosystemet og store dele af musikbranchen i det hele taget, er bygget op omkring denne metode.

Læs også:

• Ingen lignende indlæg