Jeg er meget tiltrukket af den energi og kreative rastløshed, som bandet Oh No Ono lægger for dagen. Bandets musik demonstrerer mod, spontanitet og legesyge, samtidigt med kontrol. På samme måde udviste trommeslager Nis Svoldgård og pianist Nicolai Koch en ivrig tilgang til musikken, og efterhånden som vi talte stod det klart, at legesygen var underbygget af stor viden om musik. Samtalen gled fra Mike Sheridan og Portishead, over Rihanna, Animal Collective, My Bloody Valentine og Mike Oldfield til Stravinsky og Arnold Schönberg.

Interviewet kom til at handle om selve begrebet genre. At genrer har deres eget liv, afhængigt af musikkens indhold, blev den tese som var omdrejningspunkt for samtalen. Måske har den elektroniske musik engang refereret til en fællesnævner i musikken, til en teknik eller en bestemt musikforståelse, men det gør den ikke længere. Genren ‘elektronisk musik’ har gennemlevet så mange modeluner og trends, og har været så præget af udefrakommende påvirkninger, at den næsten ikke siger noget klart længere. Efter min mening en væsentlig pointe.

Vi talte om, hvor svært det er at sætte ord på musik, og hvorfor man overhovedet forsøger at tale om musik? Jeg spurgte til Oh No Ono’s egen musik. “Pop” var svaret – “Det handler om at lave musik der holder!”. For bandet gav det ikke rigtig mening at indordne deres musik under en snæver subgenre. Det var ikke afgørende, om musikken blev kaldt det ene eller det andet. Nis pointerede, at genrekravene nogle gange bliver så snævre, at alt musikken i praksis bliver ens. Det smukke består jo også i at gøre op med genrerne og skabe noget nyt, hævdede han. Hvis han har ret i det, hvilket jeg tror han har, er genrerne altid under pres. Også en stor en som ‘elektronisk musik.’ Beviset for denne lille tese er åbenlys: Det er meget vanskeligt at definere en genre!

På den måde vokser og udvikler genrer sig hele tiden. Først opstår de som et forsøg på at beskrive en type af musik, siden bliver de formet af musikere og lyttere med mange forskellige interesser. Nogle forsøger at definere en genre efter, hvordan musikken musisk set er sammensat. Men man kan ikke nødvendigvis høre hvordan musikken er skabt. Desuden knytter genrer sig til mange andre faktorer end blot det tekniske. Det forklarer en del om, hvorfor det er så svært at finde svar i min jagt på den elektroniske musik.

Jeg fortalte om den tekniske definition, jeg kom frem til i et tidligere indlæg. Altså at elektronisk musik er kendetegnet ved at være genereret på elektroniske instrumenter, men at hovedvægten af arbejdet i dag gøres på en computer. “Al musik er jo elektronisk på den ene eller anden måde”, sagde Nicolai – “det, du søger, er snarere snæver datamatmusik” (et ord jeg med det samme forelskede mig i!).

Hver gang jeg interviewer musikere og musikkyndige, udvides mit perspektiv, og i mødet med Oh No Ono kom endnu et spørgsmål i spil. Hvorvidt en genre har sit eget liv – og hvordan den udleves. I samtale kom vi frem til, at en genre har et slags selvstændigt liv, at den bevæger sig og ændrer sig, og kan blive til noget andet, end den var til at starte med. Vigtigst af alt for mig var dog snakken om, at et ord eller et begreb aldrig rigtigt kan indfange musikkens karakter, men at man må være klar over, at man famler, når man forsøger at tale om og beskrive musik. En pointe jeg vil have med mig i min fortsatte søgen.

Læs også:

• Hvad er elektronisk musik? del 6. – Muligheder og faldgruber – Atoi og elektronisk musik
• Hvad er elektronisk musik?
• Jacob Bellens – Heart Of Africa (Video)
• Justice – On’n'on
• Young Galaxy – Blown Minded

Atoi er et band jeg personligt følger nært og det var derfor en ære at møde dem til en snak om elektroniske musik. Her er hvad jeg skrev på Spot-bloggen om samtalen.

 

Atoi artwork af MAMAMO

På en afslappet cafe på Vesterbro mødtes jeg med Atois Emil og Ida. Målet var at komme nærmere svaret på gåden om den elektroniske musik. Atoi benytter sig selv af blanding af elektroniske og ikke-elektronisk elementer i deres musik, så jeg håbede, at de kunne kaste lys over sagen.  

Jeg lagde ud med at spørge Atoi, om de ser sig selv som ‘elektroniske’. Tøvende fortalte Emil, at den måde de skriver musik på, altid starter elektronisk. Sangene begynder som et beat på computeren, som derefter tilføres sang og instrumenter – så en slags elektronisk musik må det siges at være. Dette spørgsmål var relevant, fordi jeg ville vide om den elektroniske musik udgør et bestemt tilhørsforhold eller en måde at tænke på. Det gør det ikke for Atoi. For dem drejer det sig om den gode musik, og computeren er bare et rigtig godt redskab til at nå dette mål. ‘Det elektroniske’ er altså hverken noget, de i særlig grad identificerer sig med, eller tager afstand fra. 

I anmeldelser er Atoi blevet betegnet som et musikalsk cirkus, og de har derfor været tvunget til at konkretisere deres udtryk, så musikken ikke fremstod forvirret. De var i forbindelse hermed flere gange inde på, at det er hårdt arbejde at bruge det elektroniske i musikken – og på ingen måde en nem genvej. Der er så mange muligheder, at man hele tiden er i farezonen for at miste fodfæstet. Det tegner et billede af nutidens dygtige musiker, som en, der forstår at begrænse, og ikke som en, der kaster sig ud af enhver tangent. Det siger noget om det væld af muligheder og faldgruber, der knytter sig især til brugen af computer i musik. Det bragte mig dog kun et lille skridt nærmere mit mål.

Adskiller den elektroniske musik sig fra andre genrer ved at være mere futuristisk og fremadrettet? Både ja og nej. På den ene side er den elektroniske musiks skarpe og rene lyd måske et udtryk for lytterens behov for at identificere sig med den teknologiske. På den anden side refererer Atoi i høj grad til traditionen. Brugen af banjo og ustemt klaver blev nævnt som eksempler på en lidt gammeldags og folket indflydelse. For dem er det en helt naturlig frihed at kunne kombinere det teknologiske og det klassiske. Jeg fik et indtryk af at denne dobbelthed faktisk var helt afgørende for Atois musik – ja faktisk, at den gør sig gældende for en stor del af den rytmiske musik i dag.

Jeg sporede samtalen ind på den elektroniske musiks holdbarhed, om den er kommet for at blive. Igen fik jeg både et ja og et nej. Hvad man er villig til at kalde musik er noget, der skifter med tiderne, men de virkemidler computeren har tilført musikken, er kommet for at blive. Alt andet ville simpelthen være ressourcespild. Endelig kom vi ind på livescenen. Elektronisk musik har åbnet op for en ny tilstrømning til koncerter, og både de delvist elektroniske navne som Atoi, og de mere laptop-baserede, som Mike Sheridan og Trentemøller, trækker mange til. Hvorfor? I følge Emil og Ida handler det ikke så meget om, hvad der sker på scenen, som det handler om at se giraffen, som Ida så smukt formulerede det. Om at være fælles, om at dyrke sine idealer, og om at møde sine musikmæssige fæller.

Læs også:

• Hvad er elektronisk musik? del 8. – Hvad er en genre overhovedet? – Et interview med Oh No Ono
• Hvad er elektronisk musik?
• Justice – On’n'on
• Young Galaxy – Blown Minded
• Columbus

Jeg skal i en periode skrive blog for Spot festivalen, hvilket betyder at Organgrinders normale udtryk bliver anderledes i et par måneder. De fleste af de indlæg, der vil blive bragt her i den periode, vil komme fra mine skriverier til Spot. Men fortvivl ej, for de nye opgaver giver friske ideer og nye udfordringer. Den nye blog kommer til at handle om elektronisk musik – et område jeg har forsømt at sætte mig ind i indtil nu. Jeg sørger selvfølgelig for at kryds-poste artiklerne her, så alle kan følge med.

Første indlæg på Spots nye blog, kan læses her. 

En gammel datamat

Det er pudsigt, men i denne sammenhæng bliver jeg nødt til at citere mig selv. Så her er hvad det hele handler om:

Den elektroniske musik er kommet for at blive, men hvad drejer den sig egentligt om? Det spørgsmål og andre relaterede har jeg sat sig for at undersøge. Den elektroniske musik er slet ikke så ny endda, men markerer sig for tiden, fordi den vokser med imponerende fart. Hvad skyldes denne kraftige vækst og hvilken betydning har den for musikken i det store perspektiv? – Der skal lyttes, reflekteres, skrives, interviewes og tænkes, og mit personlige mål er at have et helt nyt og mere åbent syn på genren, når vi kommer til SPOT Festivalen til sommer.

Jeg har som sædvanligt forsøgt at holde et kritisk og analyserende perspektiv:

Den elektroniske bølge, der strømmer igennem musikken i disse år er godt hjulpet af nogle andre tendenser – først og fremmest selvfølgelig den omstændighed, at det er noget nemmere at komme i gang som elektronisk musiker, end det var for 10 eller 20 år siden. En almindelig Apple-computer til lektiebrug og internet kan efterhånden fungere som et ganske godt musikinstrument. En anden tendens der synes at tegne sig, er en begyndende holdningsændring til musik. En holdningsændring, hvor mashups, remixes og alle mulige andre former for sammenblandinger udvider musikkens velkendte metoder. Sidstnævnte skyldes ikke bare computerens indtog på scenen, men også internettets store muligheder for udveksling af ideer og toner.

På den anden blog, kan man ikke kommentere, så gør det gerne her. Jeg er helt grøn nybegynder udi den elektroniske musik, så skriv gerne, hvis der er noget du er uenig eller enig i, eller hvis der er noget du mener jeg bør sætte mig ind i.

Læs hele artiklen her.

Læs også:

• Hvad er elektronisk musik? del 8. – Hvad er en genre overhovedet? – Et interview med Oh No Ono
• Hvad er elektronisk musik? del 6. – Muligheder og faldgruber – Atoi og elektronisk musik
• Rourke og Basinger i Genbrugsmusikvideo med Craft Spells
• Wugazi – Mashup af Fugazi og Wu-Tang
• Naturfilm, insekter, Radiohead – “All I Need”

En repræsentant fra det kunstneriske, fynske rockband AVE, sendte mig forleden en e-mail med den nyhed at AVE, ledsaget af Odenses symfoniorkester og Herning drengekor, skal åben SPOT festivalen . Jeg skrev tilbage og spurgte om han kunne sende mig noget lytte-materiale. Det modtog jeg i går i et brev. Et brev, der er så fint, at det alene fortjener omtale.

AVE bevæger sig stadig i undergrundens skygger i det danske rocklandskab, men det er øjensynligt ved at ændre sig. At åbne SPOT festival er ikke en ubetydelig begivenhed og slet ikke når man er i selskab med et drengekor og et symfoniorkester. Jeg synes det er spændende, når man blander virkemidlerne i musik, som f.eks. et rockband og et symfoniorkester. Jeg vil således være at finde til koncerten på SPOT med en fadøl og en operakikkert! – læs mere her.

bandbase.dk/ave

Jeg vender tilbage med et separat indlæg om selve musikken, når jeg har haft tid til fordybelse. EP’en Follow your Saint, som jeg har fået tilsendt, er allerede i rotation herhjemme og selvom den er udgivet helt tilbage 2006, håber jeg den kan tegne et billede af musikken. Rygterne siger at AVE er klar med et debutalbum senere i år og muligvis med en liveoptagelse af den omtalte koncert.

Anmeldelse af et promo-brev

I dette indlæg vil jeg gerne dvæle lidt ved selve det brev jeg fik albumet tilsendt i. Jeg har fotodokumenteret det, så læseren kan dele lidt af min fornøjelse. Det er fedt at få tilsendt et promo-musik man godt kan li’, men i dette tilfælde var brevet en oplevelse i sig selv.

Brevet var først og fremmest lavet af lækker, groft og rustikt papir. Det var forseglet med et gammeldags, mørkerødt laksegl, stemplet med bandets logo. I Danmark siger man, at man ikke må dømme en bog på omslaget, men i Japan siger man at man først spiser man med øjnene og derefter med munden (I dette tilfælde: ørerne). I disse digitaliserede Itunes- og TDC PLAY -tider, var det en derfor en spændende oplevelse at modtage denne type promo-CD. Jeg må derfor tilstå at jeg var den perfekte modtager til denne markedsføringsstrategi.

-

Læs også:

• Hvad er elektronisk musik? del 8. – Hvad er en genre overhovedet? – Et interview med Oh No Ono
• Hvad er elektronisk musik? del 6. – Muligheder og faldgruber – Atoi og elektronisk musik
• Hvad er elektronisk musik?
• Bloggen krydser sine spor – en Video fra AVE