The Shins – Wes Andersonsk musikvideo til “Simple Song”
27-02-2012
The Shins udgiver d. 16. marts albummet Port of Morrow. Det er fem år siden, bandet sidst udgav et studiealbum, så forventningerne er store – også herfra. At dømme ud fra singlen er der da også noget at glæde sig til. Dertil synes jeg bandet er sluppet godt afsted med musikvideoen, som er den jeg gerne vil vise frem her på bloggen.
Jeg synes det er fedt, når der snakkes og larmes ovenpå musikken i en musikvideo. det er med til at gøre video-oplevelsen anderledes en musikoplevelsen i sig selv. I dette tilfælde giver det plottet får en højere vægt end det normalt er tilfældet i musikvideoer. Det løfter i sidste ende hele oplevelsen.
Stemningen i filmen og temaet med den dysfunktionelle familie minder mig meget om Wes Andersons film og i dette tilfælde især The Royal Tenenbaums. Det er ikke det værste at minde om, hvis man spørger mig.
Videoen blev uploadet i fredags og jeg opdagede den næsten med det samme, men jeg har gemt den til i dag. Det skyldes at jeg synes den er et perfekt bidrag til musikmandag.
Læs også:
Tags: Musikmandag, musikvideo, Simple Song, The Shins, wes anderson









06-19-2012 at 19:05
[...] organgrinder.dk/the-shins-wes-andersonsk-musikvideo-til-simple-song [...]