Det her er for fedt!

Jeg er et overstimuleret menneske og det siger jeg ikke for at prale. Jeg keder mig. Jeg savner musikalske aha-oplevelser og stimuli, der går ud over hvad mainstream’et tilbyder. Nogle ville måske kalde mig en snob eller en kulturradikal, men jeg anser ikke mig selv som overlegen eller bedrevidende. Tvært imod. Jeg er er hæmmet. Jeg har tænkt alt for meget over musik og musiks værdi. Jeg har i dag svært ved at finde de simple nydelser i musikken, som min kærlighed oprindeligt voksede ud af. Jeg går mere og mere i ekstremerne, som en junkie der øger sin dosis for overhovedet at føle noget. Jeg har prøvet alt muligt – endda lyttet til Lady Gaga, fast besluttet på at jeg ville kunne li’ det. Det virkede ikke.

En gang imellem falder jeg dog over noget som inspirerer mig. Nogle gange kun en kort oplevelse – et øjeblik, hvor musikken giver mig noget nyt og unikt. Det er de øjeblikke jeg ånder for og som fastholder min interesse. Ofte er oplevelserne flygtige. En unik oplevelse kan sjældent gentages og deri ligger måske netop værdien. Det er det følgende et eksempel på. Jeg er oppe at køre lige nu og det har fået mig til tasterne, men det er ikke sikkert at musikken i sig selv er værd at vende tilbage til.

Nu ikke mere højtsvævende prolog! Tillad mig at præsentere et stykke moderne kompositionsmusik. Det særlige ved musikken er at den ikke afspilles fra et msdium, som en CD eller en MP3-fil, men fremføres live af en mikro-chip, som er indsat i en “jewel case” (Standard-CD-cover), som blot skal sluttes til en forstærker med højtalere. “1 bit” -musik defineres som low-fi og er den allerlaveste digitale repræsentation af musik.

Tristan Perich: 1-Bit Symphony (Part 1: Overview) from Tristan Perich on Vimeo.

Og tag lige et smut forbi hjemmeside også – simpel og smagfuldt indrettet og præsenteret! www.1bitsymphony.com/

Læs også:

• Ingen lignende indlæg

Tags: Tristan Perich