Vejen til udlandet – motorvej eller offroad. Om Fjerde udgave af musikparlament
05-03-2009Vejen til det globale musikmarked kan ikke sættes på skema. En gang var det nemmere at gennemskue proceduren, men i dag er alting mere forvirrende og ugennemsigtigt. Det betyder dog ikke, at mulighederne ikke findes – de skal blot søges af helt nye veje. Når der således blev lagt op til debat om dansk musik i udlandet, handlede det lige så meget om faldgruber og farezoner, som reelle rejseforslag og turguides. Først og fremmest skal man gøre sig klart, hvad der er motivationen og drømmen – det er de faktorer, der skal fungere som brændstof på turen. Læs et sammendrag af debatten her.
Motorvejen
I løbet af aftenens musikparlament blev det mere og mere tydeligt, at tiderne er skiftet i musikbranchens eksportafdelinger. De store pladeselskaber, der i manges drøm repræsenterer den lige vej til udenlandseventyret, er langt fra det eneste og bedste sted at investere sin vision. De store labels er pressede. Turneer og udenlandssatsninger udgør ikke sikre investeringer i disse dage og der tages ikke økonomiske chancer hos de store koncerner. Hvis man alligevel har fået hul igennem til en af de store musikmagnater, begiver man sig ofte ind i farefuldt territorium med luskede pladekontrakter, kompromisløse A&R folk og et urimeligt præstationspres. Der var klart en tendens i panelet til at fraråde denne vej.
Motorvejen er altså gået i trafikal hårknude. Aldrig har der været så mange bands som nu, aldrig har det været så nemt at komme i gang, indspille, producere og udbrede sin musik – og aldrig har det været sværere at få en god gammeldags pladekontrakt. Langt de fleste bands holder i dag kø på denne motorvej, men den er smal, misvedligeholdt og fuld af betalingsbomme. Alligevel er vi midt i en myldretid! Et andet væsentligt problem, hvis vi skal bliver ved motorvejsanalogien, er at de fleste bands vil det samme sted hen. De går direkte efter Englands og USA’s guldbeskinnede forjættede kyster. Det er forståeligt nok, for disse to lande danner zenit i musikindustrien. Her holder de allerstørste musikinvestorer til, her sætter den musikalske verdenspresse sin dagsorden og her synes drømmene indenfor rækkevidde. Sagen er bare, at det er de ikke! Skal man følge panelets råd, er en sådan satsning en dårlig initial markedsstrategi. Det er dyrt at rejse til USA og England, der er adskilt fra os af store mængder vand, især hvis man i bandet er flere medlemmer med en masse udstyr. Man skal også huske, at de – præcis som herhjemme – tænker meget lokalt og ikke er så åbne overfor udenlandsk musik, som man kunne ønske. Så vælg et mere realistisk mål, der ikke også er pilgrimsdestinationen for resten af verdens nye bands.
Offroad
Jeg indrømmer, at billedsproget bliver lidt tyndt her, men pointen er klar: Det er den utraditionelle, snedige, innovative, opfindsomme, viljestærke, dristige pionervej, der er bedst. Man kommer længst ved at give afkald på nogle af dogmerne og prøve at tænke anderledes end resten af rosset. Det store musikalske eksporteventyr hører til i en fortid, hvor mægtige branchefolk havde vilje og enorme resurser til at plante dansk musik på fremmede markeder. Det hører til i en tid, hvor der var store nemme penge at tjene, og hvor det gjaldt om blot at blive opdaget og derefter båret til succes. Hvis markedet nogensinde har set ud på denne måde, gør det det ikke længere. Betyder det, at drømmen er udslukt? Nej! Der er stor værdi i at rejse ud med sin musik. Jeg er personligt stolt, når jeg hører om et dansk band der har succes i udlandet, uanset hvordan denne succes ser ud og kan måles. Jeg er stolt af mit musikalske lokalområde og jeg ønsker at dansk musik skal vises frem til hele den uvidende verden på alle tilgængelige måder. I Danmark er der trods alt mange muligheder for at få støttet sine musikprojekter og realisere sine drømme, men arbejdet stopper aldrig. I sidste ende skal musikerne forberede sig på at trække det tungeste læs selv – det er dem, der skal bære drømmen, troen og viljen uanset, hvor meget støtte og hjælp de får.
Der var masser af råd til, hvad et band selv kan gøre uden hjælp. Det betaler sig at have et overblik over markedet, lave masser af research og gennemtænke sine budgetter. For mange bands vil det være en fordel at finde en engageret manager, booker eller en tilsvarende person, der kan varetage logistiske og praktiske opgaver. Et væsentligt råd er at tænke over substans og integritet. Bandsene skal være bedre til at fortælle en historie og tilbyde et musisk produkt, der er mere gennemtænkt og helhedsorienteret end bare en håndfuld gode sange. Kort sagt, at være et band eller en musiker i dag er mere end blot en genert kunstnerrolle. Man driver egentligt en slags dynamisk kreativ virksomhed. I bund og grund har man et produkt, som appellerer til en bestemt forbrugertype. Dette gælder uanset om visionen er at tjene penge, eller bare at udbrede et kunstnerisk indhold. Som musiker begiver man sig ud på et hårdt konkurrencemarked fuldt af andre musikere, der vil nogenlunde det samme – man gør sig selv en bjørnetjeneste, hvis man lukker øjnene for dette og gemmer sig væk i drømmen om opdagelsen. Det gælder derfor om altid at være et skridt foran konkurrenterne. Man skal ikke føle sig for fin til f.eks. at kaste sig ud i markedsanalyser, salgsstrategier, branding, promotion og storytelling.
Indrømmet – ovenstående lyder alt sammen lidt tørt og jakkesæts-beklædt. Den gode nyhed er dog, at løsningen for det enkelte band afhænger af det enkelte band. Det hele skal ultimativt passe til bandets temperament, udtryk, stil, genre, evner, ambitioner osv. Så hvis du er en arbejdsom og opfindsom musiker, med et produkt du kan stå inde for og et højt ambitionsniveau, er du rigtig godt hjulpet på vej!
Til sidst i debatten kom spørgsmålet fra publikum: “Har dansk musik et fælles brand, der kan sælge i udlandet?” Svaret fra panelet hældte imod et nej. Et ellers interessant emne, der desværre ikke var tid til at gå i dybden med det. Det må altså høre et andet debatarrangement til – men indtil da kan spørgsmålet måske give stof til eftertanke…
